Jeg har udgivet tre bøger på forlaget Mellemgaard, og det er - set fra mit synspunkt - tre for mange. Der kan godt være de forfattere, der finder det helt OK at bare få deres bøger ud, og som blæser på alt det, andre forlag står for, nemlig PR, indtægter, bibliotekspenge, etc., etc., for det får man ikke her.
Til gengæld vil jeg indrømme, at bøgerne er nydelige, men det er de jo også på det, jeg vil kalde et "normalt forlag", hvor man ikke betaler for at se sin bog udgivet. Jeg betalte ikke noget, for jeg fik fondsmidler, men hvis jeg havde skullet punge ud til disse udgivelser, så ville de ikke være kommet.
Før i tiden var bogudgivelser en begivenhed i bogverdenen, men som det er nu, kommer der et hav af bøger, hvoraf mange er selvudgivne ebøger, og interessen for en bog holder sig som regel ikke mere end et par måneder. Dvs. at man udgiver til glemsel, og det er en trist oplevelse for en forfatter.
Det er selvudgiver-formen, jeg har været glad for, men den er næppe bæredygtig i længden, for bøgerne regnes ikke for værd at anmelde, og de holdes ude fra bibliotekerne. Trist og ofte dybt uretfærdigt, for man kan altså ikke sætte lighedstegn mellem forlags-udgivelser og kvalitet. Det kan lige så godt være selvudgivelserne, der har det, der gør dem gode.
Mine Mellemgaard-bøger føles som et spild, men jeg har kun mig selv at "takke" for oplevelsen, for jeg havde ikke sat mig tilstrækkeligt ind i forlagets status i bogverdenen. Det var dumt og uansvarligt af mig, og jeg ærgrer mig den dag i dag ....
