"The Turn of the Screw"- the perfect ghost story .....

 

"The Turn of the Screw" (1898) By Henry James (1843 - 1916)

https://EzineArticles.com/expert/Else_Cederborg/83697 

The main story is embedded in another story, i.e. the one about a man who owns the diary of a woman who once lived and worked as a governess on the estate of Bly. This man, Douglas, knew her as his sister's governess when he himself was a young man and after the events of the diary. We, the readers, learn about it when he reads it to a group of friends. 

It is a very intricate story of a highstrung young woman who presumably falls in love with her employer at their first meeting when he hires her as the governess of his young niece and nephew, Flora and Miles. After the death of their parents they have been his responsibility, but he does not exhibit any concern or real interest in them and the governess is not to bother him with news of their lives at his country estate, Bly. When she arrives only eight-year-old Flora is at home as Miles as ten-year-old Miles is away at school. However, two days later he too comes to Bly as he has been expelled for corrupting the other pupils. Both he and his sister looks like angels so the governess cannot imagine that he has done anything wrong. 

When she learns a little of the former governess, Miss Jessel, who is dead, she gets very interested in her and her life. One afternoon, strolling in the park, she sees a stranger in the tower. She decides not to tell anyone in the household about him, but then she also sees him outside the window and has to inform the housekeeper, Mrs. Grose, about this incident. To her amazement this down-to-Earth woman declares that the stranger is the dead valet of their employer, Peter Quint, and that he is most probably seeking Miles and Flora who befriended him when he was alive. What she does not say speaks volumes of depravity which is clear from the beginning. Soon after this episode the governess also sees what appears to be the dead lover of Peter Quint, i.e. Miss Jessel who is staring at her and Flora. The child seems to have seen her too, but it shocks the governess that she pretends not to have noticed anything unusual.

From now on everything the children do or say she sees as attempts not to tell about or even acknowledge that they have seen these two "ghosts". What was charming childishness now is seen by her as trickery and lies. She perceives the children as two depraved souls whom she as their governess must save. Her passionate manners frighten the children and they always deny seeing or hearing the "ghosts". So does Mrs. Grose who used to be her support, but slowly turns away from her. This makes her more desperate to find witnesses of what she sees so she leans even more on the children which makes them resent and fear her. One day, after Mrs Grose has heard little Flora, feverish in her bed, speak an awful language she asks her to take her away to her uncle. When she is alone with Miles she grows more and more hysterical in her ways because she is set on "saving" him. All this is fatal for the boy who dies in her arms shouting: "Peter Quint - you devil!" The governess sees this as the proof that he saw the apparition of the valet and that she has saved him. Actually, the remark may also be seen as an indication that he did not see what she expected and that he finds her to be an evil-minded pestilence.

This story has its own logic and it is very catchy, so to speak. Because of the literary technique which he mastered, the so-called "point-of-view" where the ongoing is filtered through the consciousness of a few characters, it becomes a most entertaining short story as this assures the logic of the story. Everything that the governess presumably sees is realistic, only she gives it a metaphysical reading. Is it really two depraved ghosts that she sees? Nobody else seems to see them, except maybe the children.

The psychology of it is the frustrations the very young governess feels at being forced to live in the countryside and her immense youth. After all, she is not much more than 20 years old, and she is infatuated with her employer who lives the life she may long for. If, on the other hand, we are to accept the idea of her meeting with depraved ghosts out to snatch the souls of those children whom they already have ruined, i.e. made conscious of sex and sexuality. In that respect it is an interesting story of a form of pedophilia.

Sport og køn

 

En yndig, ung pige, der til fulde lever op til sit navn: Bella (Rasmussen). Når man ser dette billede af hende, forestiller man sig et liv med fest og farver, flirt og fjant, men meget af det tilbringes faktisk i mudder og på glatte football-baner, for hun er en meget talentfuld fodboldspiller, der lige har gjort sig bemærket ved - som den første pige i Californien - at have scoret to Touchdowns i én kamp, vel at mærke sammen med mandlige med- og modspillere. En sådan blanding af kønnene er vi ikke vant til, for "normalt" splittes kvinder og mænd op på to forskellige hold, angiveligt fordi kvinder regnes for muskelmæssigt svagere end mænd. Noget, jeg sådan set aldrig har sat spørgsmålstegn ved, men det gør jeg nu ....

Min interesse for og viden om sport er minimal, men jeg ved dog, at Bellas bedrift er ret enestående. Først må hun kæmpe for at blive optaget på lige fod med mændene, og derefter er der dem af hendes holdkammerater, der chikanerer hende på forskellig vis, da de ikke kan klare, at hun bryder med kønsrollemønsteret. De har simpelthen brug for den bekræftelse på deres maskulinitet som fordommene omkring styrke og svaghed giver dem. Ved at være lige så stærk fysisk som mænd - eller endnu stærkere - sætter Bella ufrivilligt et stort spørgsmålstegn ved maskulinitets-princippet.

Da jeg læste om Bella, blev jeg interesseret i at finde ud af mere om kvindelige sportshelte, der har gjort sig bemærket på samme måde. De er ikke alle som hende, men der synes at være et mønster i kvinders sportsdeltagelse, der har ramt mange op igennem tiden. Sportshistorikere som f.eks. Sheree Bekker har påpeget det skæve i, at når kvinder gør sig bemærket inden for sport, hvor der først og fremmest er mænd, så varer det ikke længe, før der sker en opsplitning ud fra køn: mænd for sig og kvinder for sig, eller også banlyses kvinder helt og holdent fra netop den sportsgren. 

Det er meget interessant, for det virker faktisk, som om det ikke er kvinderne, der beskyttes imod de stærkere mænd, men mændene, der beskyttes imod erkendelsen af, at kvinder er lige så stærke - eller stærkere - end dem. F.eks. var det i mange år forbudt for kvinder at deltage i football sammen med mænd. I 1921 blev det således totalt forbudt for kvinder at spille med mænd, ja, de måtte vist nok slet ikke deltage i football-games før 1971, hvor forbudet blev hævet. Nu, hvor der er dem, der er begyndt at studere sports-historie finder man meget spændende oplysninger om, hvordan det sarte mandlige ego blev beskyttet ved undertrykkelsen af kvinders talent inden for flere sportsgrene .....

https://abc7.com/high-school-football-girls-sports-bella-rasmussen-womens-athletics/12353597/

 

https://www.ocregister.com/2022/10/15/laguna-beachs-bella-rasmussen-becomes-first-california-girl-to-score-two-tds-in-a-game/ 

 

https://www.chargers.com/news/bella-rasmussen-chargers-cannon-brandon-staley-chargers 

 

PENGE og "den nye fattigdom"

 

Jeg har været ude for noget ubehageligt her på det sidste: folk, jeg ikke kender på anden måde end som (f.eks.) Facebook-ven, har skrevet "tigger-breve" til mig. For det første er jeg ikke særlig vild med at forære penge væk til ukendte formål, selv om jeg støtter visse organisationer, når jeg synes, jeg har råd til det, og for det andet er jeg ret chokeret over, at verdenssituationen har fået nogle ud i rene tiggerier. Under alle omstændigheder er det et dilemma, for de mennesker må/kan være ret desperate for at bede om penge fra en fremmed. At være Facebook-ven skaber et overfladisk bekendtskab og ikke noget, der ligefrem gør det rimeligt at forvente økonomisk støtte, hvilket jeg tager for givet, at disse mennesker godt ved. De vælger imidlertid at tro noget andet, og det både forbavser og forfærder mig. Er vi virkelig så langt ude økonomisk, at nogle af os bliver desperate? Hvis det er tilfældet, så er det virkelig sørgeligt, også fordi det er  en situation, der ikke er nem at løse ....

 

Gestapos hyæne

 

Violette Morris (1893-1944) var mange ting, bl.a. et stort navn inden for flere sportsgrene. Hun var født i Frankrig som en af baron Pierre Jacques Morris's seks døtre. Familien var af arabisk oprindelse, men hun blev sendt til et kloster, hvor man skulle forsøge at få skik på hende. Noget, der ikke lykkedes særlig godt, for selv om hun havde mange sportsligt interesserede beundrere, så stødte hun an, både ved sin livsstil som åbent lesbisk og de nazistiske forbindelser, hun fik. Sidstnævnte kan være startet med Hitlers invitation om at deltage i Olympiaden 1936 i Berlin, men hendes tilknytning til den infame nazistiske bevægelse er dog ret uklar. Var hun, eller var hun ikke overbevist nazist, og arbejdede hun virkelig tæt sammen med tyskerne under Anden Verdenskrig? Og - måske vigtigst af alt - var hun torturbøddel for nazisterne? Teorier og påstande er der masser af, men det kniber nu med beviserne .....

Hun var lige fra begyndelsen en person, der vakte forargelse, og det er muligt, at dette var den egentlige baggrund for hendes dårlige ry: hun levede slet ikke op til de kvindelige idealer og fik f.eks. fjernet begge bryster, fordi hun følte, at de "var i vejen" for hende som sportskvinde. Dog giftede hun sig som 20-årig i noget, der i dag regnes for et pro forma-ægteskab. Da hendes mand deltog i Den Første Verdenskrig, blev hun ambulancefører meget tæt på fronten, for hun var modig. Efter krigen blev de skilt, og hun kastede sig nu med indhu ud i de forskellige sportsgrene, hun i den grad udmærkede sig i.

Det kan ikke have været velset i det bornerte Frankrig, at en af hendes elskerinder angiveligt var den amerikanske, sorte sangerinde, Josephine Baker.

På et tidspunkt blev Violette banlyst fra at deltage i sportslige begivenheder af "moralske grunde", selv om hun på det tidspunkt havde bevist sit værd som sportskvinde ved bl.a. at vinde to guld- og en sølvmedalje. Nazisternes invitation nogle år efter gav hende næppe oprejsning i Frankrig, og hun blev kendt som "Gestapos hyæne", idet man også tilskrev hende en aktiv rolle som torturbøddel under tyskernes besættelse af Frankrig. Passede det, eller var det bare modvilje imod hende som person og som kvinde? Hvorom alting var, så blev hun dræbt af den franske modstandsbevægelse i 1944. Nogle mener dog stadig, at hun var uskyldig i anklagerne om at være nazist.

https://allthatsinteresting.com/violette-morris

https://www.kickassfacts.com/history-violette-morris/ 

Wikipedia

Mord, kærlighed og ægteskab

 

Da den 37-årige Margie Danielsen mødte en flot og charmerende fyr på en bar i Salt Lake City, blev hun glad, for hun var fraskilt og alenemor til tre børn. Hvis hun havde vidst, at charmetrolden Sean Paul Lanier havde været hovedmistænkt i et par slemme mordsager på et par smukke, unge kvinder bare 3-4 måneder tidligere, ville hun nok have betænkt sig på at lukke ham ind i sit og børnenes liv, men det anede hun intet om, da de blev gift forholdsvis kort efter deres første møde i baren. 

Margie troede, at hun var stødt på sin specielle Prince Charming og glædede sig over sit held. At han havde været gift syv gange, havde opgivet falsk navn og aldeles ikke var kok, sådan som han havde påstået, faldt hende heller ikke ind, og hvorfor skulle det også det? Hun var glad og så derfor ikke klart med hensyn til sin nye kærlighed, selv om hun dog brød med ham en tid, da hun greb ham i at bryde ind i hendes hjem i deres "dating-periode". De endte dog med at blive gift, for hun var glad for ham og havde på dette tidspunkt også ondt af ham, da hans datter angiveligt var omkommet i en frygtelig ulykke på nogenlunde samme tid. Glæden blev dog forvandlet til store bekymringer ret kort efter brylluppet, for da så hun et TV-program om "America's Most Wanted", hvor hendes nye ægtemand figurerede. Eftersom hun havde set masser af politiserier og også en hel del dokumentarprogrammer om mordefterforskning, besluttede hun sig for at fortsætte forholdet, idet hun brugte sin nære tilknytning til Sean Paul Lanier til at samle beviser imod ham. Det lykkedes hende faktisk, og hendes arbejde førte til, at han blev arresteret og senere dømt for mord, bl.a. på Annette Huddle.

Charmetrolden Sean Paul Lanier var i virkeligheden uhyret Paul Steven Mack, og han fik som fortjent på grund af sin ottende kones ihærdige "politi"-arbejde. Hun fik nu også noget ud af det, for hun udgav forskelligt om ham og deres forhold, bl.a. denne bog: 

https://www.news.com.au/lifestyle/real-life/news-life/woman-discovers-husband-is-murderer-weeks-after-marrying/news-story/1d1ae7cb699a8fc84c51866419ca57dc

 

https://www.dailystar.co.uk/news/world-news/shocked-woman-realises-husband-evil-24716380 

 

Wikipedia

Fodboldhelten, der ikke kunne spille fodbold

Undervurder aldrig en foretagsom svindler, der har fundet en fidus, og som er helt uden skrupler, når han/hun snyder alt og alle. Carlos Kaiser fra Brazilien satte en standard som svindler, der kan være svær for andre håbefulde kriminelle at overgå: han blev kendt som et fodbold-geni, der fik kontrakt efter kontrakt, uden nogen sinde at "levere varen", nemlig at spille fodbold. På en eller anden måde snoede han sig altid ud af at levere den "vare", han blev betalt for. Den eneste gang, hvor det var lige før, det gik galt for ham, og hvor han kunne være blevet tvunget ud på banen, startede han et slagsmål, så han fik "det røde kort" og derfor kunne/skulle forlade banen.

Carlos Henrique Raposo, men som fik kælenavnet "Kaiser", var født i en fattig familie den 2. april 1963. Det kan ikke nægtes, at han så ret nuttet ud - hvilket kan have hjulpet ham i karrieren??? - men intet gjorde ham til fodboldspiller på andet end papiret samt i hans drømme og storhed og berømmelse. Han kunne simpelthen ikke spille, og hans ry som genial var totalt ufortjent. At det lykkedes ham at få kontrakter med omkring 20 klubber, uden at han så meget som rørte en bold, er ubegribeligt, men jeg mistænker, at det kan hænge sammen med en form for "national stolthed": Carlos var på mystisk vis blevet et navn, og rygtet om hans evner var nok til at sikre ham nye kontrakter gennem rigtig mange år. Hans livsfilosofi gik ud på at "sælge sig selv", og det lykkedes ham til fulde.
 

En del af hemmeligheden ved hans fortsatte succes bestod i hans specielle netværk af bl.a. journalister. Ingen lod til at tjekke hans påstande om sejre på fodboldbanen, men underbyggede i stedet hans ry. Det lyder som det rene vanvid, men det var det ikke: Carlos var snu, og han havde fundet nøglen til det, han higede efter, dvs. penge og berømmelse. 

Nuttebassen Carlos (til venstre)

Jeg gad nok vide, hvor mange andre, der har brugt hans taktik med løgne og gode forbindelser. Umiddelbart virker det, som om den må kunne anvendes inden for mange andre professioner end den lukrative sportsverden ....

https://en.wikipedia.org/wiki/Carlos_Kaiser_(footballer)