Æthelflæd, Lady of the Mercians, har et fantastisk ry som en stor hersker og frelser af folket, der led under vikingernes styre. Hun levede fra ca.
870 til den 12 June 918 og regerede i Mercia fra 911 til sin død i 918. Hendes slægt var berømt og æret, for hun var den ældste datter af Alfred den Store og hans dronning Ealswith, der residerede i kongedømmet Wessex.
Da Æthelflæd blev født omkring 870 var England hærget af vikingerne, hvoraf de fleste kom fra Danmark. I denne periode konsoliderede Alfred sin mangt og lod sig udråbe til konge af England i de områder, der ikke var underlagt vikingerne. Han bortgiftede sin datter Æthelflæd til Æthelred, der herskede over Mercia, og indgik også andre strategiske alliancer. Hans søn, Edward, der senere ville blive kendt som den engelske kong Edward den Ældre, allierede sig med sin svoger og sammen slog de vikingerne tilbage i forskellige slag.
Da Æthelred døde i 911, regerede Æthelflæd som Lady of the Mercians. Hun og hendes bror, Edward, befæstede flere strategiske byer, og i 917 sendte hun en hær ud, der skulle erobre Derby, der var en del af den eksisterende Danelaw. Det lykkedes, og i 918 overgav Leicester sig uden kamp. Kort tid efter tilbød vikinglederne hende deres loyalitet, men hun pludselig døde omkring denne tid. Hendes datter, Ælfwynn fulgte hende som hersker, idet dette er det eneste eksempel på, at en kvindelig hersker følger en anden kvinde på tronen. Ælfwynn beholdt dog ikke sin nedarvede position, da hendes morbror, Kong Edward, greb ind og førte hende med sig til Wessex.
Det fortælles, at fødslen af Ælfwynn var så vanskelig, at Æthelflæd senere afholdt sig fra seksuel kontakt. Hvorom alting er, så mener mange, at Ælfwynn gik i kloster efter at være blevet fjernet fra magten af sin morbror. Der er dog også nogen, der støtter teorien om, at hun er lig den Ælfwynn, der var gift med Æthelstan og fostermor for den fremtidige Kong Edgar.
