mandag den 3. februar 2020

Vikingernes bane-kvinde ....




Æthelflæd, Lady of the Mercians, har et fantastisk ry som en stor hersker og frelser af folket, der led under vikingernes styre. Hun levede fra ca. 870 til den 12 June 918 og regerede i Mercia fra 911 til sin død i 918. Hendes slægt var berømt og æret, for hun var den ældste datter af Alfred den Store og hans dronning Ealswith, der residerede i kongedømmet Wessex.
Da Æthelflæd blev født omkring 870 var England hærget af vikingerne, hvoraf de fleste kom fra Danmark. I denne periode konsoliderede Alfred sin mangt og lod sig udråbe til konge af England i de områder, der ikke var underlagt vikingerne. Han bortgiftede sin datter Æthelflæd til Æthelred, der herskede over Mercia, og indgik også andre strategiske alliancer. Hans søn, Edward, der senere ville blive kendt som den engelske kong Edward den Ældre, allierede sig med sin svoger og sammen slog de vikingerne tilbage i forskellige slag.
Da Æthelred døde i 911, regerede Æthelflæd som Lady of the Mercians. Hun og hendes bror, Edward, befæstede flere strategiske byer, og i 917 sendte hun en hær ud, der skulle erobre Derby, der var en del af den eksisterende Danelaw. Det lykkedes, og i 918 overgav Leicester sig uden kamp. Kort tid efter tilbød vikinglederne hende deres loyalitet, men hun pludselig døde omkring denne tid. Hendes datter, Ælfwynn fulgte hende som hersker, idet dette er det eneste eksempel på, at en kvindelig hersker følger en anden kvinde på tronen. Ælfwynn beholdt dog ikke sin nedarvede position, da hendes morbror, Kong Edward, greb ind og førte hende med sig til Wessex.
Det fortælles, at fødslen af Ælfwynn var så vanskelig, at Æthelflæd senere afholdt sig fra seksuel kontakt. Hvorom alting er, så mener mange, at Ælfwynn gik i kloster efter at være blevet fjernet fra magten af sin morbror. Der er dog også nogen, der støtter teorien om, at hun er lig den Ælfwynn, der var gift med Æthelstan og fostermor for den fremtidige Kong Edgar.

Ensretning


Følelsesmæssigt kan jeg sådan set godt forstå, at den ældre generation ønsker at se deres børn vokse op som kloner af dem selv. Det føles sikkert trygt og godt i en usikker verden, men er det godt?
Nej, det er det ikke, for hvis verden skifter - og det gør den jo via teknologi, historisk udvikling, etc. - så må menneskene også skifte for ikke at blive ofre for deres egen historie. Stagnation og fastlåste meninger er fjenden, ikke forandring og udvikling.

søndag den 2. februar 2020

Selvmord gennem henrettelse for mord






Eftersom selvmord regnes for en stor synd, er der dem, der foretrækker at få andre til at tage livet af sig. Dette opnår de ved at begå mord, så de dømmes til døden.
Mord er selvfølgelig også en stor synd, men regnes åbenbart ikke for helt så slem som selvmordet. I hvert fald formodes det ikke at koste den dømte hans/hendes adgang til Himlen. Man fordømmes ikke, men kan gøre sig håb om tilgivelse og frelse. I hvert fald ifølge den måde religionen er blevet præket ....




https://sciencenordic.com/christianity-crime-death/danes-killed-to-get-killed/1462820

Syndigt skolemateriale?


Det viser sig, at forskellige elever med muslimsk baggrund er dybt forargede over noget af det undervisningsmateriale, man finder på VUC-institutioner i hovedstadsområdet. Det gælder f.eks. en novelle af Naja Marie Aidt, der anses for uanstændig, filmen "En kongelig Affære" og Den Danske Grundlov. Nogle af eleverne er angiveligt ligefrem udvandret fra undervisningen. Forskellige færere fortæller, at det skam er sket flere gang i årenes løb, når disse elever har været forarget over f.eks. et digt med seksuelle elementer, historie-tekster hvor Islam kritiseres eller en kortfilm med nøgenscener eller andet, der opleves som anstødeligt.
Desværre har nogle undervisere ladet sig tryne af disse elever, sådan at de har fjernet noget af det undervisningsmateriale, der ellers var i brug. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, og slet ikke hvis vreden f.eks. gælder Grundloven, der gerne skulle tjene som rettesnor for vort samfund. Trist nok kan disse elevers reaktion også forskrække deres kammerater, der er underlagt den muslimske loyalitetsfølelse, hvor man er nødt til at hylde visse regler for ikke at blive udsat for en hetz. Dette system går der mange rygter om, for der virker tilsyneladende som den røde tråd i denne gruppes liv: man signalerer, at man hører til ....





For og imod alt det nymodens isenkram ....


Denne yndige, unge dame hed Krystal Jean Baker, og hun er kendt for to ting: 1) hun var grandniece til rødtoppen Norma Jean Baker, der blev berømt som blondinen Marilyn Monroe. Mange mener at kunne se en ydre lighed mellem de to Baker-generationer, men hvad man end kan sige om filmindustriens udnyttelse af MM, så tangerer den nu alligevel ikke det svineri, Krystal Jean blev udsat for, da hun kom for sent til bussen og derfor måtte gå hjem, for undervejs mødte hun et morderisk svin


2) hun blev myrdet af nedenstående ækle udskud, der lod sig styre af sin kløe. Han overfaldt, voldtog og myrdede den unge pige. Desværre blev han først fundet mange år efter mordet, nemlig ved hjælp af DNA, der var taget i forbindelse med en anden af hans forbrydelser. Uden det ville han ikke være blevet afsløret som Krystal Jeans morder.


Kevin Edison Smith
 
Jeg har ikke tal på alle de forbrydere, der er blevet fundet via DNA, overvågningskameraer og andre former for nymodens teknologi, men det er efterhånden mange. Samtidig med at jeg (i min hævngerrige tilstand) glæder mig over at se skurkene fanget, så bekymrer det mig, at alt dette nye legetøj fjerner den dejlige usynlighed og anonymitet fra pæne, lovlydige borgeres liv. Den dag, overvågningsudstyret også kan læse tanker og bånde dem, ligger måske ikke så langt væk endda, og tanken er skræmmende, for det tekniske fremskridt er allerede nu foruroligende ....

https://www.chron.com/news/houston-texas/article/DNA-linking-man-to-teen-s-96-death-gives-her-1718509.php


lørdag den 1. februar 2020

Legaliseret voldtægt


Tyrkiet er åbenbart endnu mere tilbagestående, end jeg troede. Hvis de gennemfører denne sindssyge lov, er det det samme som at sige, at forbryderen havde ret til at begå sin forbrydelse. At få sådan en stodder som ægtemand kan aldrig være en kompensation for det, kvinden har været ude for, men blot et yderligere overgreb.
Tanken bag er nok den, at voldtægtsforbryderne genopretter kvindernes "ære" ved at gifte sig med dem. En vanvitig logik, for æren befinder sig altså ikke i trussehøjde, men i enheden af sjæl og legeme. 
Det eneste, disse mørkeMÆND forstår er, hvis der kommer en lov om, at voldtægtsforbrydere og andre seksuelforbrydere skal kastreres.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/tyrkiet-vil-legitimere-voldtaegt-af-piger-hvis-gerningsmanden-gifter-sig-med-offeret?fbclid=IwAR0LPhgNatRt3BfuxUSN7ZbK-MrWhFpW6HXQpAqaXlor13z4-GStk6k8Olw

Nuttet


En surikat, der ligger hyggeligt sammen med en kat? Ja, hvorfor ikke - og ih, hvor er de nuttede! Om de to dyr også selv finder hinanden nuttede - og om de overhovedet opererer med et begreb som nuttethed - ved vi jo ikke, men vi, menneskene, er betaget.
Nuttetheden giver os lyst til at tage os af sådanne dyr og forvandle dem til surrogat-babyer, hvilket dog ikke altid er til dyrenes fordel. Måske vi redder dem fra sult og kulde, og det må så være vores undskyldning for at forvandle deres tilværelse til noget ret unaturligt for deres art.
Når jeg ser på billedet, kommer jeg til at spekulere over de to dyrs indbyrdes relationer. Ved surikaten f.eks., at katten har skarpe kløer, og at den somme tider ikke gider at lege hovedpude for den? Og hvad med katten, forstår den surikatens specielle personlighed? Er de mon faldet for hinandens charme og er nu ægte venner? Hvad med sproget? Forstår surikaten kattens mjaven og ved den, hvad en piskende kattehale betyder?
Vi finder næppe nogensinde ud af, hvordan deres indbyrdes forhold VIRKELIG er, og det er egentlig temmelig ærgeligt ....