Fra Science Fiction til raketvidenskab og rumprogrammer

Ingen benægter, at John Whiteside "Jack" Parsons, født 2. oktober 1914 og død (myrdet?) den 17. juni 1952, var et geni. Bortset fra det var han også anset for at være skrupskør, ja, en fyr med "knald i låget" og helt uden for det almindelige samfund.

Han var født i en velhavende familie og kunne have haft et let og ordinært borgerligt liv med alt det, hans velhavende forældre kunne give ham. Tidligt opdagede han imidlertid den fortryllende verden, som science fiction oprullede for læseren, og han fik en drøm om at virkeliggøre alt det, han havde læst om i bøgerne: han blev raketforsker på højt plan, idet han så at sige opfandt meget af det, der blev USAs raketprogram.
Det var fint nok, men dér, hvor han stødte an, var hans privatliv og hans optagethed af okkulte emner. Han var overbevist om, at alkymi ville blive anerkendt som en videnskab, og efter en kort periode som marxist blev han erklæret tilhænger af den engelske okkultist Aleister Crowleys nye "religion", Thelema.

Aleister Crowley 

Senere mødte han L. Ron Hubbard, der ligesom forskellige andre excentriske folk flyttede ind hos ham i hans store og nærmest berygtede hus i Pasadena, hvor der unægtelig foregik lidt  af hvert. Beboernes aktiviteter spændte fra vilde og ret avancerede okkulte tiltag til "fri sex". Jack Parsons veninde, Sara Elizabeth Northrup - der var hans kones søster - faldt for Hubbard og stak af med ham, oven i købet med en god portion af hans formue.
Parsons' geni blev anerkendt af de amerikanske myndigheder, og han var så at sige USAs raketprograms far. Hans kontroversielle livsstil og utraditionelle synspunkter om bl.a. okkultisme gjorde dog, at man ikke rigtig stolede på ham. Under McCarthyismen blev han således anklaget for at være spion, og hans karriere styrtdykkede, så han endte med at sidde ludfattig i sin garage, hvor han udførte diverse eksperimenter. Nogle af disse var for det formentlig eneste firma, der ville ansætte ham. Han havde planer om at forlade USA og slå sig ned i Mexico, men omkom i en eksplosion, som man har mistænkt var et attentat på ham. Alt taget i betragtning så havde han en omfattende viden om de amerikanske rum-programmer, som han selv havde været startet, og det mistænkes, at man ikke ville tillade, at han rejse ud af landet, da han jo kunne sælge dem til USAs fjender. Ingen har dog kunnet fastslå præcis, hvad der skete, da eksplosionen i hans hjemmelaboratorium dræbte ham.

Jack Parsons' mærkelige liv, tro og dramatiske skæbne har bl.a. inspireret flere forfattere og TV-folk. Således blev det dramatiseret som 

 Man kan sige, at han fik en vis posthum oprejsning, da et månekrater blev opkaldt efter ham, men det så ikke noget, han selv har haft gavn af.
                                                                                               

Penis-vin?

Jeg må indrømme, at jeg grinte, da jeg så dette billede. Nok har jeg aldrig smagt denne magiske penis-vin, men jeg vil vædde med, at en sådan substans aldeles ikke har noget med bemeldte legemsdel at gøre. Den, der har navngivet vinen, har bare været så fuld af kærlighed til dette specielle organ, at han/hun har ønsket at hædre det.
Netop fordi navnet på vinen emmer af kærlighed til penis'en, er jeg ret overbevist om, at denne fan af vin og dingenot er en mand. Således tvivler jeg meget på, at en kvinde ville navngive noget på den måde, selv om hun måske ikke føler antipati imod legemsdelen. Sagen er nemlig den, at de virkelige hardcore penis-fans er af hankøn. Kvinder synes måske nok, at den kan være meget hyggelig og i visse tilfælde også brugbar til andet end det dekorative, men ligefrem tilbede den, gør de nu sjældent.

Hvis man vil finde kvindelige penis-dyrkere, der hylder organet offentligt, så er det i Japan. Jeg har set mange billeder af disse optog, men nogle af de kvindelige fans suppleres nu af mænd, der udtrykker positive følelser for kvindens kønsorganer ved at iklæde sig dragter, der symboliserer det. (I dette tilfælde er det hovedpynten, der står for det kvindelige perspektiv). Penis-damen ser dog lidt betuttet ud, samtidig med at hun tilsyneladende forsøger at markere længden på det organ, hun repræsenterer.

The Resting Place of Henry VIII

I never believed that the second wife of Henry VIII, Anne Boleyn, was guilty of the charges of adultery that led to her death. She loved to flirt, but she was also very intelligent and knew how dangerous it would be for her to commit adultery. However, at this point the two formerly ardent lovers who had been together for several years were not feeling the same as before, and Henry was disappointed in her losing the son he wanted more than anything. Did he really believe that she had been unfaithful or did he just want to get rid of her? Maybe both, but we shall never know for sure.

In all of his portraits King Henry exudes a very masculine and fysical kind of power so being made a cuckold would turn him into a most vengeful demon. That's exactly what he did when he had his wife executed on such slim evidence.
He wanted to marry a woman who was the very opposite of Anne, namely the tender and meek Jane Seymour. Not only did Henry have Anne killed, but also some of her friends and supporters. One of these was her beloved brother George whom I find just as innocent as her of Henry's accusations of incest.
I see it as some kind of poetric justice that King Henry VIII's body ended up in this tumbledown vault which also was forgotten for ages. Not only was his coffin badly damaged, but when the grave was found someone tried to steal one of his bones to make a handle for a knife. However, the coffin of Jane Seymour was intact as was some coffins of royal babies.

A Y Nutt’s watercolour of Henry VIII’s vault

Another coffin in the same vault contained the corpse of King Charles I who ended up losing his head in 1649 because he quarrelled with the Parliament of England. The problem with Charles was his haughtiness - which in some ways resembled that of Henry VIII. Both believed in the divine rights of the king and behaved according to this belief.

Øhhhhhhhhh' ....

Det ligner, men kan dette virkelig være hendes majestæt dronning Elizabeth II af England???? Tjahhhh - i teorien kan det, for før eller senere sidder vi jo alle på netop denne trone, og den er tilmed vigtig i vor dagligdag. Her kommer vi af med de dele af de fødevarer, vi har konsumeret, der ikke har en blivende plads i vor krop, fordi de ikke tjener et ernæringsmæssigt formål. Herligt, men også besværligt, for mange ting kan gå galt i processen. Således læste jeg for et par år siden om en mand, der var blevet fundet død, og som tydeligvis var midt i en større aflevering. Man mener, at netop den var for meget for hans hjerte ....

PH - næsten som beskrevet i "Egalias døtre"

At damer går med BH, ved vi jo, og ingen finder det vel underligt, selv om det engang var god tone at brænde disse feminine klædningsstykker som et politisk manifest. BH'er ikke bare sexede, men også nyttige, da de holder styr på formerne, så de ikke hopper og danser mere, end man selv ønsker. I "Egalias døtre" af Gerd Brantenberg regnes det for god tone at iklæde sig en PH (: penisholder), når man som dreng når en vis alder. At undlade at tage en sådan himstregims på regnes for vildt oprørsk og upassende. Som det ses af denne annonce, har der rent faktisk eksisteret et produkt, som de ovenfor nævnte PH'er, men jeg tvivler nu på, at de har været den store salgssucces, for de har i hvert fald ikke overlevet tidens tand - ikke engang som ide.

Dette er fra et karneval eller en fest i forbindelse med en historisk begivenhed, og som man ser, er herren til højre udstyret med en ret voldsom "skampose", der får den lille pige til at stirre forbløffet på ham. Ikke desto mindre var den slags engang fuldt acceptable og blev båret af de allerfornemste herrer, som f.eks. Henrik VIII.

https://historienet.dk/kultur/hvorfor-gik-maend-med-skamposer

Rygning forbudt

Vi har mange gange set skilte med "Rygning forbudt!", så det kommer egentlig ikke særlig overraskende, hvis der nu dukker skilte op med det modsatte budskab: "Ikke-rygere skrub af!!!" Ganske vist mener man, at rygning er en af de allermest alvorlige kræftfremkaldende aktiviteter, men når nu vi ved det, og folk alligevel fortsætter, så lader det til, at de spiller hasard og regner med at vinde over sygdom og død. Sådan er det jo med mange ting her i livet, idet man kaster sig ud i alt muligt lige fra kæresteri, børnefødsler og køb af LOTTO-kuponer med en indre tro på, at "mig sker der ikke noget ondt".
Når så det viser sig, at det gør der faktisk, så bliver man grebet af følelsen af, at livet ikke er retfærdigt. Endelig er man på rette spor: Nej, livet er ikke spor retfærdigt, ingen har nogensinde hævdet, at det var tilfældet, og man får kræft af rygning, hvilket du vidste, så hvad piber du for? Man kan ikke gøre meget andet end at sige "ØV!", og så ellers leve med det ....

Jøden, hvis liv Hitler reddede

Hitlers mor, Klara Hitler, var måske det eneste menneske, som han virkelig elskede. Da hun blev diagnosticeret med brystcancer, var han fortvivlet og derfor ekstra taknemmelig over for den læge, der tog sig af hende. Det drejer sig om Eduard Bloch, der var jøde, og som havde tilset familien i årevis. Således havde han også behandlet Hitler i 1904, da han (formentlig) fik lungebetændelse. Hans måde at behandle sine patienter imponerede jøde-fjenden Hitler, der omtalte ham som en "Edeljude" (: en ædel jøde).

Alle andre jøder var i livsfare, da Hitler kom til magten, men ikke Dr. Bloch, der fik Hitlers hjælp til at flygte til USA, oven i købet efter at have fået en speciel tilladelse til at sælge sine ejendele til markedspris. Noget, andre ikke fik mulighed for. Desværre blev Dr. Blochs uddannelse ikke anerkendt i USA, så han kunne ikke praktisere som læge, og i 1945 døde han af mavekræft som 73-årig, blot en måned efter Hitler.
Det efter min mening allersæreste ved den nazistiske jødeforfølgelse er, at der faktisk ikke findes efterladte skriftlige beviser på Hitlers rolle i dem. Ikke desto mindre var det hans ideer, der førte til dem, så hvordan hænger det sammen? Man mener, at han - som ofte før i andre sammenhæng - har udtrykt sit ønske om en "løsning" på det, han så som "det jødiske problem", ved frokostbordet, der tjente som en form for talerstol for ham. Alt gik som efter et skema, der bl.a. inkluderede diverse enetaler af Hitler, som hans tilhængere så tolkede og førte ud i livet. Sært, men muligt ....



https://ww2gravestone.com/28407-2/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4128594/

https://www.thevintagenews.com/2016/08/13/eduard-bloch-the-incredible-story-of-the-jewish-doctor-who-happened-to-be-the-physician-of-adolf-hitlers-family/