fredag den 7. februar 2020

Rygning forbudt


Vi har mange gange set skilte med "Rygning forbudt!", så det kommer egentlig ikke særlig overraskende, hvis der nu dukker skilte op med det modsatte budskab: "Ikke-rygere skrub af!!!" Ganske vist mener man, at rygning er en af de allermest alvorlige kræftfremkaldende aktiviteter, men når nu vi ved det, og folk alligevel fortsætter, så lader det til, at de spiller hasard og regner med at vinde over sygdom og død. Sådan er det jo med mange ting her i livet, idet man kaster sig ud i alt muligt lige fra kæresteri, børnefødsler og køb af LOTTO-kuponer med en indre tro på, at "mig sker der ikke noget ondt".
Når så det viser sig, at det gør der faktisk, så bliver man grebet af følelsen af, at livet ikke er retfærdigt. Endelig er man på rette spor: Nej, livet er ikke spor retfærdigt, ingen har nogensinde hævdet, at det var tilfældet, og man får kræft af rygning, hvilket du vidste, så hvad piber du for? Man kan ikke gøre meget andet end at sige "ØV!", og så ellers leve med det ....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar