Ja, det er sørme surt, at andre er glade, velfornøjede og måske også forelskede, når man selv er sur og tvær. Selv om det forholder sig sådan, må man dog forsøge at få styr på sin surhed, ikke bare for andres, men også for ens egen skyld, så man ikke bliver kvalt i galde. Alt taget i betragtning, er det jo ikke det glade par, der er skyld i ens eget dårlige humør. Eller sagt på en anden måde: de svæver på lyserøde skyer og har ikke gjort noget for at gøre én sur. Faktisk ser de formentlig slet ikke andre mennesker.
Andet end misundelse kan dog styre ens dårlige humør, sådan som det skete for mig forleden i en Irma-butik, hvor jeg ofte slår mine folder. Jeg indrømmer, at jeg var træt og sur, da jeg kom, og at det ikke blev bedre af, at et klodset fruentimmer havde placeret sin kolossale rygsæk på den del af båndet, hvor mine varer skulle op. Desuden var hun enormt længe om at betale, hvilket gjorde, at jeg efterhånden var som en gryde i kog. Da hendes rygsæk spærrede, sådan at ekspedienten ville give mig den del af båndet, der var længst væk fra terminalen, kogte den over: jeg flyttede arrigt mine varer over på den del af båndet, hvor rygsækken lå. Dette fik den kludrevorne ejer af bemeldte ejendel til at udbryde sådan noget som "hov-hov" fulgt af et "nå der er sandelig én, der har travlt hva'?"
"Næh," sagde jeg, "jeg venter bare på, at du forsvinder."
Og det gjorde hun så, idet hun arrigt rykkede sin rygsæk til sig med en ond skulen til mig.
"Slem Else"? Tjah, i hvert fald en sur, tvær og utålmodig Else, der tillod sig selv at oparbejde en vrede over en mindre ting, der burde have været ignoreret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar