Vi ved jo, at der finder misbrug af børn sted, og vi ved også, at det kan få store udviklingsmæssige konsekvenser for det misbrugte barn. Pædofili er forbudt, og den voksne part får fængselsstraf, hvis det opdages, men derfor finder det alligevel sted.
Dem, der ser sex-dukker af silikone som fyldestgørende, slipper for både fængsel og traumatiserede børn, så hvad galt er der i at acceptere børne-sexdukker, der kan erstatte den ægte, forbudte vare? De har åbenbart været tilladt i vores land, men det skal nu være slut, for disse yndige dukker, der er formet som 3-årige piger med bamser, med lydeffekter og en menneskelignende temperatur, anses ikke for at være passende erstatninger for levende børn. Tværtimod mener mange, at de kan få visse personer til at forgribe sig på rigtige piger. De bliver så at sige lokket ind på et spor, der bør være lukket land for pædofile.
Fra udlandet er der forlydender om, at vi snart kan få robotter, der er så menneskelignende, at de ikke umiddelbart kan skelnes fra rigtige mennesker. Tanken er fascinerende, og man tænker uvilkårligt på diverse science fiction-film, hvor helten - eller skurken - har været en robot.
Både dukker og robotter virker som triste erstatninger for den ægte vare, men der kan selvfølgelig være mennesker, der ser dem som fuldgyldige partnere, hvilket jeg så bare må sige, at jeg ikke forstår.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/flertal-er-klar-til-forbyde-boernesexdukker-de-kan-sige-no-no-daddy-og-ligner-smaa
https://www.dr.dk/nyheder/udland/brite-faar-faengselsstraf-koeb-af-barnesexdukke
https://www.dr.dk/nyheder/udland/hojesteret-i-norge-sexdukker-af-born-er-strafbart
Ingen kommentarer:
Send en kommentar