Normalt køber jeg sjældent ugeblade, for hvorfor skulle jeg det, når jeg er ligeglad med kongelige og andre kendisser? Der er dog ét ugeblad, som jeg får hver uge, fordi det har alle TV-programmer, og jeg kan altså rigtig godt lide nogle af de mere utraditionelle udsendelser, der f.eks. ikke omtales i SE og hør. (Dette blad regnes vel ellers for det bedste af sin art. Eller er det Billed-Bladet?)
Nå, det er lige meget, for jeg ser dem kun hos tandlægen - hvis jeg altså gider. At købe et af disse blade ville føles pinligt, så der er nok også lidt hverdagssnobberi inde i billedet. Dog må jeg sige, at det blad, jeg rent faktisk køber, nemlig HER og Nu, regnes for at tilhøre en endnu lavere kvalitet end SE og hør samt Billed-Bladet, og jeg har ingen kvababbelser over at investere i et stadig tyndere og tyndere EkstraBladet, hvis jeg får lyst til det.
Når jeg ser på den ovenstående montage over SE og hør, så kan jeg kun sige, at bedømt ud fra forsiden bydes der på en masse underlige og intetsigende nyt om nutidens "kendte", men når jeg scanner denne samling forsider, er der meget få personer, jeg rent faktisk kender. Jeg skimter et lille billede af Ghita Nørbye samt (vist nok) prins Harry i profil, men det er også alt, og hvorfor i alverden skulle jeg give penge ud for at læse om en eller anden mig ubekendt persons "nye kjole", "ferie", "forelskelse" eller andet af samme skuffe??? Klovn 2, som der også er noget om, ser jeg slet ikke, så det er heller ikke interessant - for mig.
Og hvad kan jeg så lære af denne konstatering? Jo, jeg er ved at blive gammel, for alle dem med forelskelses-historier, ferie-beretninger og kjole-indkøb er mig fremmede. Jeg aner virkelig ikke, hvem de er, eller hvad de laver, så der skrives om dem i disse kendis-blade. Ghita Nørbye derimod var et stort navn et godt stykke tid af min fortid, og Harry er nu engang Harry, så de to kender jeg.
Filmblade købte jeg en hel del af for sådan ca. 111 år siden, og jeg fulgte ret godt med i de forskellige stjerners meritter. En af mine absolutte yndlinge var Elizabeth Taylor, og på et tidspunkt samlede jeg på billeder af hende. Ava Gardner var også fin, men sagde mig ikke så meget som Liz. Nu ville det nok være omvendt, for Ava virker som en person med mere substans. Alene det, at hun med sin strålende skønhed giftede sig med en lille grimrian som Mickey Rooney viser personlighed. Hun behøvede ikke en Mr. Universe for at bevise sit værd som sex-gudinde, og det kan jeg lide hende for, selv om jeg ikke fatter, at hun senere giftede sig med Frank Sinatra, som jeg aldrig har kunnet lide. Også i dette ægteskab viste hun dog karakter, for når hun ikke gad gå i seng med sin forlibte ægtemage, så lod hun sig heller ikke overtale ....
Hvis jeg ser på forside-billeder af gamle udenlandske aviser og blade, så er der meget, jeg husker om diverse skuespillere og politikere, men der er også meget, der er mere eller mindre glemt. F.eks. havde jeg glemt, at Anthony Eden fulgte Winston Churchill, som han længe havde stået i skyggen af. Jeg havde også glemt, at den hårdt plagede Eden - i hvert fald på et tidspunkt af sit liv - var pille-misbruger på grund af (vist nok) nyresten. Stakkels mand siger jeg bare, det må have været slemt for ham og hans omgivelser.
Alt det med Nasser og Suez var blevet forvist til mit indre glemsels-kammer, hvor der såmænd ophobes mere og mere, og jeg har helt enkelt ikke styr på de enkelte begivenheder omkring denne politiske udvikling. Havde Nasser ret moralsk set, da han okkuperede Suez, eller havde han ikke ret? Aner det ikke .... Nå, ingen husker ALT, og det skal man vist være taknemmelig for, så skidt med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar