Man synes måske, at moderne bøger som "Harry Potter" og diverse science fiction-værker er mægtig fantasifulde, men de overgås langt af ældgamle mytologier som f.eks. den græske, romerske og nordiske. At hitte rede i alle de mytologiske væsner kan være svært, men det er dem, der bringer historierne videre. Det gælder f.eks. også harpyerne, der ifølge den græske mytologi var kvindelige, vingede dødsånder, men de havde også en anden og mere livgivende side.
Det var således en harpy, der blev mor til Achilleus' heste efter et hedt elskovsmøde med vestenvinden. Meget romantisk må man sige, selv om harpyerne langt fra var blødsødne, kælne og kærlige, men tværtimod stride og oven i købet tyvagtige. Således gjorde deres tyverier det svært for en anden mytologisk figur, Fineus, at overleve, da Zeus forviste ham til en øde ø, fordi han var lidt for god som sandsiger og havde det med at afsløre gudens hemmeligheder. Harpyerne var ligeglade med Fineus' evner og lidelser, så han sultede i sit fangenskab, fordi de hele tiden stjal hans mad.
Det har altid fascineret mig, at nogen før i tiden har forklaret deres verden og dens indretning ved hjælp af sådanne vilde mytologier. Alene det, at en eller anden får den ide, at vestenvinden har muntret sig med en harpy, og at det har ført til et heste-afkom, forekommer mig at være udtryk for en utrolig fantasi og iderigdom, som vi bør takke for den dag i dag, hvor vi kan more os over myternes verden.
https://mythology.net/monsters/harpy/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar