Post mortem

Det er ikke mit indtryk, at det er kutyme med fotografier af afdøde personer i vore dage, dvs. undtagen  i kriminalsager. Måske er der dem, der ønsker et foto af deres kære i kisten, men umiddelbart finder jeg ideen frastødende. Ikke desto mindre var der engang for ikke så forfærdelig længe siden, hvor det faldt de sørgende naturligt at mindes deres kære med den slags billeder.

Nogle af de døde bliver opstillet, som var de levende, hvilket kunne tyde på, at dette sidste billede også er det første, der blev taget af dem. Her har moderen sin døde datter på skødet, idet begge hendes hænder er i kontakt med det lille barnelig. Faderen rører bare ved datterens kjole, idet hans højre hånd er lige ved at røre hendes lille, slappe hånd, men altså kun lige ved.

Her er det faderen, der synes at stå den afdøde søn nærmest, medens moderen ligesom bare "hægter sig på" sorgen med en hånd på hans ene arm.

Jeg er lidt loren ved disse post-mortem-fotografier, men ikke totalt afvisende eller fordømmende, for forældrene har jo ikke udnyttet deres døde børn kommercielt. De har bare ønsket at bevare mindet om dem på en noget makaber måde.
Hvis jeg endelig skal fremhæve nogle af disse billeder, så synes jeg umiddelbart bedst om den type afdøde-billeder, hvor den døde ikke postuleres at være i live, for det er de jo ikke. At den lille, yndige pige ovenfor fremstilles, som om hun bare sover, er og bliver et postulat. Hun er død og vågner aldrig op igen, så det er tydeligt, at denne form for afbildning bygger på en løgn.

Nuttet og buttet, men beklageligvis død. Barnet både er og er ikke, for det har ikke længere et liv, men er blevet forvandlet til et lig. Det er faktisk midt i en biologisk proces, hvor det også fratages sit yndige ydre. Trist for den, der havde store forhåbninger til dette barns liv og fremtid, da det blev født, men det er nu engang reglerne for os alle: Rød om morgenen, død om aftenen ....

Ikke bare fotografier postuleres at bevare afdøde for eftertiden, for det gør mumier også. Her har vi således mumien af en farao, der var mægtig, da han levede, men nu - hvor hans magt er væk - kan han teoretisk set risikere den samme skæbne, der er blevet andre ægyptiske mumier til del, nemlig at blive pulveriseret og solgt som "medicin" eller "magisk pulver".

Det er den skæbne, der venter de mumier af slægtninge, som denne handelsmand ønsker at sælge til højestbydende.
Kort sagt: et lig har ingen rettigheder og kan ikke forvente det "evige liv", som de troede, at dyre gravkamre, mumificeringer, etc., etc. garanterede dem. Man kan ikke få evigt liv, når man allerede er død ....