Jeg ved, at der fødes færre børn her i landet end forventet. Nogle skyder skylden på feminismen og kvindernes frigørelse, og det skal såmænd nok passe, men hvad er alternativet for kvinder? Kan vi overhovedet få den forsørgelse, der skal til, for at vi kan blive hjemme og passe børn, sådan som det var kutyme før præventionens sejrsgang? Næh, det tror jeg ikke, selv om der jo er velhavende mænd, der får sig en trofæ-kone til "hjemmebrug", om jeg så må sige. En sådan kvinde er formentlig altid/for det meste hjemmegående med et par børn, men er det en tilværelse for et voksent menneske med egne meninger og drømme? Det synes jeg ikke, men jeg indrømmer, at der er gået noget tabt med den nye udvikling, også fordi jeg tror, at mange kvinder, hvis skæbne vi begræder i dag, egentlig var ganske tilfredse, bl.a.fordi de opfyldte de muligheder, deres køn havde dengang. Dvs. at der - set fra deres synspunkt - var en mening med det liv, de førte, selv om vi i dag forkaster det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar