onsdag den 5. februar 2020

Hvaler hyldet, men ikke fredet


Disse hval-kostumer ser sjove ud og er vel tænkt som en hyldest til hvaler. Noget, jeg dog ikke synes, man er sluppet helt godt fra, for hvem har dog set hvaler med ben?
Jeg har flere gange set en gravsten for en afdød kvinde, der ikke optræder med sit eget navn. Hun kaldes bare "hvalfangerdatter", hvilket altid har undret og forarget mig. Var hun ikke noget i sig selv, men blot sin fars datter? Desuden: er det så fantastisk at have været hvalfanger, at dette skal mindes via en gravsten? 
At fange og nedlægge hvaler har sikkert været et hårdt og farligt arbejde, der krævede nogle specielle evner, men samtidig var det jo altså sådan, disse dyr kom i farezonen for at uddø, så hvad er der at mindes? Tjah, dengang den hedengangne hvalfanger slog sine folder til søs, har det formentlig været et job, der gjorde mænd til helte, for det kunne være farligt. 
Den eneste forklaring på hvalfangerdatterens manglende navn, jeg kan forestille mig, er at hun er død som barn. Hun har ganske enkelt ikke haft et voksenliv, der fortjente opmærksomhed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar