onsdag den 19. februar 2020

Digitalt tyranni




Endelig noget, der fungerer i klagesystemet: i går klagede jeg over, at en mig totalt ubekendt mandsperson påstod, at han var flyttet ind hos mig, og i dag kom så "Afgørelse om aktindsigt vedr. registrering af ukendt person på din adresse". Jeg må indrømme, at det var en hurtig ekspedition, men det fik mig til at tænke nærmere over konsekvenserne af, at en indflytning åbenbart ikke skal indberettes af beboeren af et hus eller en lejlighed, men af tilflytteren. Formentlig ville fremtidige skrivelser fra Skattevæsenet have fået mig på sporet, men sikkert er det ikke, for hr. XX havde jo udfyldt alle papirerne.
Reglerne om registrering af bopæl i Danmark er fastlagt i CPR-lovens § kapitel 3, særligt lovens § 6. Det er kommunerne, der registrerer flytninger i CPR, også selv om den er anmeldt via NemID. Hvis man har anmeldt flytning, men ikke har modtaget sundhedskortet, skal man derfor kontakte ens bopælskommune og ikke CPR-kontoret.
Hvad nu, hvis man ikke har en computer, og heller ikke har tjek på det med NemId? Myndighederne i vort land tager åbenbart for givet, at alle borgere er yngre, velfungerende mennesker, selv om der bliver flere og flere gamle, men måske ikke altid så vakse indbyggere her i landet. Det samme problem som med NemId gælder sådan noget som MobilePay og rejsekort på mobilen, der kræver en smartphone. Der er sikkert rigtig mange ikke-yngre af vore medborgere, der stadig elsker deres gamle, hyggelige Nokia, og som ikke har planer om at give en mindre formue for købet af noget nyt og avanceret. Hvad skal de gøre, når de allerede på forhånd er lukket ude fra disse efter min mening unødvendige nyskabelser? Er denne udvikling myndighedernes vink med en vognstang: læg jer ned, gamlinge, hold kæft og dø??!!!!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar