Rigtig mange mennesker elsker succeshistorier om fattige, der
bliver rige, opnår højere social status og bliver “lykkelige”. Det vi
forstår ved “lykke” sættes nemlig ofte automatisk lig med rigdom og
evnen til at “få styr på livet”, fordi rigmænd selv har penge nok til at
bestemme de mest basale ting i deres liv. En drøm, jeg såmænd ikke vil
forklejne, selv om den forekommer mig utrolig naiv, fordi den hopper let
og (u-)elegant hen over vort samfunds strukturer. Disse kan man se af
brætspillet Monopoly, der på mange måder er noget andet og langt mere,
end det umiddelbart giver sig ud for at være.
I mange år mente man, at det var blevet skabt af en fattig,
arbejdsløs mand ved navn Charles Darrow, hvis opfindelse gjorde ham rig
og berømt. Sandheden er dog, at den oprindelige skaber af det spil, der
udviklede sig til Monopopy, var en vaks og meget original feminist ved
navn Elizabeth Magie (1866-1948). Hendes indflydelsesrige
journalist-far, der så sandelig også var både vaks og progressiv, havde i
sin tid rejst rundt med Abraham Lincoln, og det var ham, der oplærte
sin datter i den ideologi, der kommer til udtryk i det tilsyneladende så
uskyldige brætspil.
Baggrunden for hans undervisning af Elizabeth var den amerikanske
journalist, økonom og filosof Henry Georges ideologier og hans
best-seller, “Fremskridt og fattigdom” (“Progress and Poverty”, 1879).
Her påpegede Henry George blandt andet, at fattige mennesker i visse
højt udviklede byer havde det meget værre end i mere landlige områder.
Grunden til dette så han som et resultat af, at næsten al den velstand,
der skabes af sociale og teknologiske fremskridt i en fri
markedsøkonomi, bliver opsuget af jordejere og monopolister. Dette
system skabte den støt stigende fattigdom via et fordelingssystem, som
Henry George sammenlignede med tidligere tiders slaveri. Derfor ønskede
han et skattesystem, der kunne beskatte de ellers godt beskyttede,
velhavende jordbesiddere og husejere.
Elizabeth Magie, der som mange andre kvinder ernærede sig som
stenograf, gjorde oprør imod fagets magre lønninger ved at opføre et
“bryllupsshow”, hvor hun falbød sig selv som en “young woman American
slave”, for ægteskab var anset for den bedste måde for kvinder at få sig
en form for “karriere”. Faktisk blev det anset for den eneste hæderlige
måde, kvinder kunne skabe sig et levebrød. Noget, der i høj grad
forargede hende, da kvinder, som hun udtrykte det, “ikke er maskiner”. Dette var hun selv et bevis på, da hun både skrev lyrik, noveller,
opfandt diverse små-maskiner og optrådte på scenen. Sin fritid brugte
hun til at skabe brætspillet “The Landlord’s Game”, der var en forløber
for Monopoly. Hun optog patent på sin nyskabelse i 1904 og lagde ikke
skjul på, at det var skabt som en protest imod rigmænd som Andrew
Carnegie og John D. Rockefeller, der havde skaffet sig rigdomme gennem
et system, hvor deres arbejdere blev udbyttet.
Faktisk var “The Landlord’s Game” et moralsk, ideologisk spil, der
via sin indbyggede dualisme afslørede svaghederne og de mange
uretfærdigheder i det samfund, hun levede i. Disse afsløringer fremgik
især ved at lange ud efter de uretfærdige skattelove, der gjorde det let
for rigmændene at grabse til sig på de fattiges bekostning. Man kan sige, at “The Landlord’s Game” var en form for lærebog i
spilformat, fordi det demonstrerede, hvordan systemet i sig selv tog fra
den ene samfundsgruppe og gav til den anden. Når man sad med spillet,
var der underforståede sociale og økonomiske regler, der pludselig gik
op for spillerne, fordi det demonstrerede dem på en letforståelig måde. At æren for opfindelsen af dette spil gik til Charles Darrow mere end
tredive år efter, at Elizabeth havde optaget patent, blev først
afsløret i 1973. På det tidspunkt var også andre
“usynliggør-kvinden-luskerier” blevet opdaget, så hun var ikke det
eneste offer i denne form for kønskamp, men det føles meget uretfærdigt
den dag i dag, fordi hun virkelig lagde krop og sjæl i skabelsen af
dette pædagogiske spil.
Wikipedia
Monopoly’s Lost Female Inventor: Women’s History, September, 2018
https://landlordsgame.info/
