Boobytrap: uretfærdighed

Det, der har gjort mest indtryk på mig, er helt sikkert Holocaust, og bare tanken om det kan til enhver tid få mig op i det røde hjørne. At f.eks. denne lille, fine piges liv blev afsluttet, og at sådan en sød og uskyldig guldklump blev kasseret som "skrald" ved den forbryderiske udvælgelse i kz-lejren Auschwitz er og bliver mig komplet uforståeligt.

Nu har jeg så opdaget, at ikke bare jøderne, men også et mig hidtil ukendt folkeslag i det nordlige Spanien og det vestlige Frankrig, "The Cagots", er blevet forfulgt og undertrykt gennem de sidste 1000 år eller mere. Hvorfor? Vel dybest set af de samme grunde, som jøderne blev udsat for forfølgelse, vold og mord: de så anderledes ud og levede på en anden måde end den omgivende befolkning. At de ikke truede denne, men passede sig selv og arbejdede med det, de var gode til, talte ligesom ikke. Det allersæreste er dog, at ingen rigtig ved noget om dem, deres oprindelse eller historie, men åbenbart kun er gået frem efter deres ydre.

De blev bogstavelig talt forfulgt i århundreder på grund af deres måske nok lidt aparte udseende, der af nogle blev opfattet som et tegn på, at de var en art under-mennesker, farlige og i hvert fald ikke nogen, man kunne lade gøre kur til sin datter. For at man skulle kende forskel på dem og "rigtige mennesker", skulle de bære en gåsefod af stof eller filt på et synligt sted. (Altså noget à la jødernes gule Davidsstjerne). De skulle også have bjælder, så "normale mennesker" kunne høre dem komme og undgå dem.

I beskrivelser af dem fremhæves deres grove ansigtstræk, muskuløse lemmer og en ikke ringe fysiske styrke. De kunne også have en vis fysisk lighed med sigøjnere, men de lignede i hvert fald ikke de spaniere og franskmænd, de levede sammen med. Nogle har tilmed sammenlignet dem med maleren Albrecht Dürers portrætter af nogle af sine mindre kønne samtidige.

Albrecht Dürer-stik

Ifølge beskrivelser af dem var de fredelige, hårdtarbejdende, gode håndværkere og med evne eller interesse for poesi og musik. Der var dog grænser for, hvilke erhverv, de måtte have, samt for de steder, hvor de måtte bo. Også deres begravelse, etc. var omgivet af mange forbud. Alle restriktioner blev håndhævet på det strengeste, formentlig til engang i det nittende århundrede.

Det plejer ikke ligefrem at være forbudt at se en anelse "under" ud, men det var det i dette tilfælde. Måske det hang sammen med nogle gamle myter om, at de stammede fra spedalske og andre smittebærere, at de var evnesvage og helt igennem uegnede til at leve i et mere sokaldt "civiliseret" samfund. En af de ting, folketroen beskyldte dem for, var, at de havde hale, hvilket jo får én til at mistænke, at man anså dem for enten dyriske eller sataniske.

OK, han er måske ikke den flotteste fyr, man kan forestille sig, men med tiden har han formentlig blandet gener med almindelige franskmænd og spaniere. Den sidste, der regnes for en "ren Cagot", er i hvert fald en nydelig dame og mor til tre børn: Marie-Pierre Manet-Beauzac. De DNA-tests, man har foretaget på hele eller "halve" cagotter, har i øvrigt ikke afsløret noget særligt: de er som os andre og er hverken trolde, nisser eller Satans yngel ....