Hvor ville det være lækkert, hvis man kunne fjerne indviklede samfundsopgaver med et snuptag. Det er den tankegang, der ligger bag ideen om "samfundsfjender", der kan være alt lige fra fortidens hekse til mexikanere, der skal holdes ude fra det gyldne land, USA, med en mur. Disse mennesker bliver gjort til syndebukke for både det ene og det andet i samfundet. Det samme gælder flygtninge og indvandrere i vore dages Danmark, hvoraf de fleste forsøger at skaffe sig til dagen og vejen med arbejde inden for industri og handel. At disse udefra kommende grønthandlere eller taxa-chauffører drømmer om bedre karrieremuligheder for deres børn kan virke skræmmende for nogle danskere, der ikke selv er trykket af en studenterhue ...
Selvfølgelig er der en grænse for, hvor mange fremmede et lille land som Danmark kan tage imod. Også fordi en vesterlandsk og en østerlandsk kultur er temmelig forskellig, men at give de fremmede skylden for alle mulige sociale dårligdomme er i hvert fald ikke rimeligt. Den specielle tankegang blev afsløret én gang for alle med den nazistiske ideologi, der bestod i troen på et særligt folkefællesskab, der byggede på både kultur og biologi. Män opfattede Tyskland og det tyske folk som stående over andre befolkningsgrupper som især jøder, sigøjnere og afrikanere. Denne tankegang byggede bl.a. på en udbredt historisk mistolkning af nederlaget i I. Verdenskrig, der blev forklaret med en "inficering af det tyske blod" gennem udefrakommende racer. Som tysker var man sin race og havde en forpligtelse til at bevare den og ikke "besmitte" den med raceblanding.
Sagen er bare den, at siden da er verden skrumpet ind: folk rejser omkring og møder hinanden steder, som deres oldeforældre aldrig ville have mulighed for at besøge, og de forelsker sig måske i disse fremmede beboere, eller de falder for indvandreren i vort eget land. Naturen har nemlig ikke noget imod den såkaldte raceblanding, men støtter den formentlig på alle måder, selv om det nogle gange kan skabe problemer af social og ideologisk art.
