Livets kamp

Jeg er vild med dette billede af Theophile Steinlen: Vagabond Sous La Neige, 1902. Det er så tydeligt, at denne magre mand i en alt for tynd påklædning har det svært. Han bliver kaldt "vagabond", men er måske bare en arbejdsløs, der konstant springes over i køen, og som må klare sig selv i et hårdt samfund. Det er - og har været - manges skæbne i tidens løb, og man kan umiddelbart forstå, hvor hårdt det har været.
Ikke desto mindre fortsætter han kampen for dehårde vilkår i sin tilværelse, der er symbolsk udtrykt med den modvind, han er oppe imod: han er nede, men ikke besejret ....

Spådomme ....

Jeg kan ikke sige mig 100% fri for lidt hverdagsovertro. Således bliver jeg glad, når jeg finder et firkløver, eller en begivenhed falder på en dato, der passer med mit "lykkenummer". Drømme kan også virke mægtig spådomsagtige en gang imellem, men nogle afviser jeg som "overtro", nemlig fordi de ikke passer med mine forestillinger om noget godt. (Ak ja, man er ikke helt konsekvent, når det gælder ens held og lykke i tilværelsen ....)
Dette unge par har været uforsigtige nok til at bede den enes søster om at gemme avisen for den dag, hvor de bliver gift, og resultatet er alarmerende, for hvad ser de på forsiden? Jo, overskriften "Tragic Mistake". Det er lige til en lynskilsmisse ...

Gensyn med de gamle TV-"venner"

I går fik jeg mit nye fjernsyn, men der er ting, der gør, at jeg ikke har brugt det endnu. Nå, det lykkes vel efterhånden, for ellers ryger det tilbage med fuld musik ...
Fordi jeg jo altså mangler denne underholdning, som jeg har vænnet mig til, så googlede jeg i stedet et par af de gamle bekendte fra TeenMomOG, bl.a. Farrah Abraham, der nu ellers er ude af serien, fordi hun sideløbende dyrkede en porno-karriere. Hun virker så skør, at jeg godt kan lide hende, så jeg kan sikkert ikke lade være med at søge oplysninger om hende i ny og næ.
Lige nu lader det dog ikke til, at der er noget, der brænder på, hvilket førte mig videre til den arresterede Amber Portwood, der endnu engang har overfaldet en kæreste, nemlig Andrew Glennon, der ellers er blevet fremstillet som den ideelle partner for hidsigproppen. Det viser sig så, at det er han ikke, og så vidt jeg kan se, har han nu "bortført" deres fælles søn til Malibu, hvilket hun protesterer vildt imod, selv om hun for kort tid siden lod ham - og resten af verden - vide, at barnets fødsel mildt sagt ikke var ønsket.

Ryan Edwards, der startede som en dødflot superegoist, der slet ikke formåede at leve op til faderrollen, men som nu er gift med en kvinde, der angiveligt forstår at sætte ham stolen for døren, når det er nødvendigt, har erklæret sin sympati for Trump. Noget, der har faldet mange fans for brystet, (og det forstår man jo godt), men - vanen tro? - holder han fast ved sin mening, for han synes nemlig altid selv, at han har ret.
Disse tre individer overbeviser mig om, at reality-aktører ikke kan medvirke i denne slags programmer uden at blive stærkt påvirket af det. Deres "bedrift" er ikke af kunstnerisk eller lignende beundringsværdig art, men udelukkende at lukke TV og seerne ind i det, de fremstiller som deres liv, men som kun er det til en vis grad. De bliver C-stjerner og er i visse tilfælde tydeligvis selv benovet over deres berømmelse. Med deres medvirken i de forskellige serier har de givet afkald på deres virkelige liv, nemlig for at opretholde det image, de har. (Nogle kæmper dog imod folks billede af dem, som de hævder er skabt af TV-producerne, der jo udvælger de scener, der skal vises).
Fænomenet reality-serier er blevet mægtig in, og det vrimler med dem, bl.a. på TLC, men nu er det også dukket op i dansk TV. Disse serier har jeg dog ikke set, men kun læst om, og jeg gad nok vide, hvordan fremtiden bliver for de medvirkende, der pludselig bliver berømte uden andet at byde på end deres ansigter og navne ....

  

Sengekantsskuffelser ....

Her har vi en dame, der virkelig har anstrengt sig for at henlede mandens opmærksomhed på sine erogene zoner, og så fabler han om æblekage. Nok smager det godt, men det burde der også være andet, der gjorde. Dér ligger hun, oprigtigt interesseret i et produktivt senge-samarbejde, og så er han trekantet og kan/vil ikke. Er det ikke, hvad mange kvinder tit føler? Øv, siger jeg bare ...

Sprog med tidsler?

Denne plakat indikerer, at hvis man bruger ord som en sømand, dvs. bander og svovler, så har man et problem. Det er da muligt, at bandeord ikke er velsete i de såkaldt finere kredse, men jeg mener nu, at de mange gange er nødvendige for at formidle et budskab, der ikke fremgår af ord alene. Gode bandeord signalerer, at man sørme mener det, man siger - øhhh, bander - og at det skal tages alvorligt. Selv har jeg et helt arsenal af "slemme, grimme" og først og fremmest meget personlige bandeord, som jeg enten slynger ud eller hvisler frem, som situationen nu er til det.
Som regel er disse ord reserveret til stunder i enrum, men det sker, at de tiltvinger sig adgang til min almindelige hverdag, og det kan måske være lidt barskt for personer, der ikke kender mig og mine vaner. Jeg undskylder det dog sjældent, og er derfor glad for at se, at andre har et lige så afslappet forhold til de "slemme ord" som jeg selv:

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/band-loes-helvede-du-faar-det-bedre-af-det-mener-forfatter?cid=newsletter_nb_kultur-daglig_20191024145840

Den ufødte gudinde ...

En af de ting, jeg er i gang med, er den græske og romerske mytologi. Der finder man de vildeste og også sjoveste historier om skrupskøre guddomme, som folk angiveligt har troet på og tilbedt. Det er ren science fiction, men nogle af guderne er nu ret underholdende. Dette gælder bl.a. (Pallas) Athene: hun er "visdommens gudinde", og hendes fødsel var noget ud over det sædvanlige. Hendes far (Zeus) åd nemlig hendes gravide mor (Metis), fordi han var blevet spået, at det barn, hun ventede ville blive en større guddom end ham selv. Det kan den øverste guddom i en vilkårlig religion selvfølgelig ikke acceptere, og da han selv var kommet til magten ved at styrte sin far (Kronos), frygtede han det værste fra det ufødte barn.
Eftersom Metis havde været gravid, da hendes ægtefælle slugte hende, endte det med, at det ufødte foster levede videre i sin far for derefter at bryde ud af hans pandeskal - nogle kilder siger lår - i fuldt færdig tilstand. Dvs. en voksen kvinde med spyd, hjelm og med et skjold, så hun var og parat til kamp. Sært nok er hun søster til krigsguden Ares, der dog ikke synes at have haft en så eksotisk fødsel som hende.
Sådan, "Star Wars" og alle jer andre, gå hjem og vug, for I slår ikke Athene!

Oprydningens forbløffende opdagelser

Under den store oprydning og bortskaffelse af overflødige ejendele, som jeg har været i gang med et  stykke tid, er jeg stødt på nogle sære ting, som jeg ikke anede, at jeg havde. En af disse er to flasker, (der tydeligvis har været dyre!!!), til reptile-cleaning. Hvorfor dælen har jeg sådan noget, og hvorfor har jeg gemt det indtil nu, hvor det er mere eller mindre indtørret?????
Jeg hverken har eller har haft levende reptiler bortset fra barndommens skildpadder, og slanger har jeg aldrig haft, så det er først efter at have rodet meget i min glemsomme hjernekiste, at det dæmrer for mig: jo, jeg havde faktisk engang en krokodille-taske, og den har jeg åbenbart pudset og gjort ved med hele to dyre remedier. (Senere har jeg så foræret den væk, formentlig til Kirkens Korshær, der er det sted, hvor de fleste af mine overflødige ejendele havner. Ikke fordi jeg er kirkelig, men fordi en af deres butikker ligger dejligt tæt på ....)
Under oprydningen er jeg stødt på mange mere eller mindre dyre ting, som sagde mig noget engang, men som jeg ikke længere er interesseret i. Jeg vil ikke kalde det "udvikling", når jeg nu tager afstand fra den slags og forærer det væk eller bare kasserer det, men min for undring over overhovedet at besidde den slags viser mig, at man sørme kan forandre sig ....