tirsdag den 19. november 2019

Djævelsk påhit


Nå, det kan man om nogle år?!!! Man kan da heldigvis også lade være, for vi lever altså ikke i Middelalderen (eller i samfund), hvor tortur hørte - eller hører - med til straffen. I hvert fald ikke officielt ....


mandag den 18. november 2019

The Iceman, Richard Kuklinski



Det, der kendetegnede "The Iceman", var hans "dobbelte natur". På den ene side var han virkelig en iskold morder, hvis foretrukne mordvåben var cyanid, "fordi det var pålideligt og ikke svinede". Det, han efterlod sig efter et mord, var da heller ikke blod, men lig, og dem var der ifølge ham selv sådan ca. 100 af. Så mange fandt politiet dog ikke, så måske var den del af hans forbrydelse pral.
Sideløbende med hans kriminelle virksomhed havde han et privatliv med en kone, han forgudede, samt tre børn, som han ville gøre alt for.

https://serialkillershop.com/blogs/true-crime/richard-kuklinski-wife-daughters


Det, der drev ham, var ønsket om at give familien en god tilværelse med alle middelklasse-værdierne som kirkegang og sunde interesser. Han købte ikke luksus til sig selv, men til sin kone og deres børn, og han fremstod som den allerkærligste far og ægtemand.
Hvad skal man mene om sådan en fyr? Tjah, hans rolle som god far og ægtemand frikender ham jo ikke som morder og kriminel, så det fulde billede af ham består af modsætninger, der viser sig at ikke være så uforenelige, som vi andre ikke-kriminelle har forestillet os. Han er faktisk et eksempel på vor mangelfulde menneskekundskab ...


Overraskelser og symboler



Dette var næppe meningen, og mariehønen har sikkert ingen ide om, at den nu bliver et symbol på frihed, store planer og en spændende fremtid. Faktisk vil jeg tro, at denne flyvetur ender med en eller anden katastrofe, der koster den livet, selv om det da også er muligt, at den havner blandt andre smukke dyr af sin egen slags og får gang i produktionen af nye "høns".
Utilsigtede begivenheder får jo på en eller anden måde deres egen betydning, og man tænker fluks på Newton og æblet: han planlagde jo ikke, at det skulle falde ned i hovedet på ham, men det gjorde det jo altså, og dermed blev der åbnet op for en forståelse af tyngdeloven ...

lørdag den 16. november 2019

Bacon-krigen


Når noget er forbudt i henhold til religionen, så er det værd at tage op og gøre nar ad for alle ikke-religiøse personer og dem, der bekender sig til en anden tro, for det er så dejligt nemt, ikke sandt? Jøders og muslimers afvisning af griseprodukter - og dem er der faktisk mange af - forekommer os latterlige og til en vis grad også fornærmende, for vi har jo ingen problemer med dem, hvilket så at sige sanktionerer dem. Grunden til denne totale afvisning fortaber sig i fortidens tåger, hvor mange (nemlig for os nutidsmennesker) andre forbud så dagens lys. Nogle af disse forbud er ikke så bastante som afvisningen af svinekød, men de står der alligevel, sort på hvidt i de såkaldt hellige skrifter.
For min skyld behøver jøder og muslimer ikke at spise svinekød eller gå med lædervarer, der er lavet af svin, men andre forbud har jeg det ikke godt med, og det gælder især alt, der har med halal og Schæchting at gøre. Denne slagtemetode er og bliver dyrplageri, selv om diverse eksperter siger god for den, og jeg fatter ikke, at Danmark accepterer det og tilmed tjener penge på eksporten af halal-slagtede dyr. Den del af dansk industri forekommer mig direkte umoralsk, pinlig og - dybest set - nedværdigende for os ....

fredag den 15. november 2019

Cyberromancer ....



"Skændes med"? Ja, og det kan endda være, men hvad med romantikken, når man ikke ser den, man flirter med? Jeg tror ikke, at netop denne herre vækker mange romantiske følelser i damerne, nemlig hvis de ser ham. Til gengæld er der ingen grænser for hans charme, hvis han er sjov og vittig, og man undgår at se ham. Det er problemet ved internet-romancer, og det interessante er, at selv om folk godt ved det, så får det fantasi-skabte billede af deres drømmehelt mange til at forelske sig på nettet.
Jeg formoder, at det, der sker, er at man i virkeligheden elsker og taler med ens egen underbevidsthed, idet man fylder drømmebilledet op med de træk, man ønsker hos den elskede. Desværre sker det så, at man lader sig lokke til møder, hvor det måske viser sig, at ham den jævnaldrende fyr på 17 i virkeligheden er en mavesvær 47-årige med pædofile tilbøjeligheder, og at han somme tider også er morderisk ....


Jul? Ja, om godt en måned, men ikke nu!



Ikke et stort problem, men alligevel: det er irriterende! Alle mulige og umulige forretninger forsøger at overdøve hinanden med jule-tilbud, og selv om det vel kan være en fordel at have gaverne købt og pakket ind på forhånd, så finder jeg altså denne aggressive markedsføring irriterende. Det er ikke jul i november - husk det nu!!!

torsdag den 14. november 2019

Et ikke ualmindeligt mønster ....


Først tænkte jeg, at dette var en modbydelig snylter, der har udnyttet en stakkels mand på det groveste. Så kom jeg i tanke om alle de gange, jeg har læst den samme historie, bare med én væsentlig forskel: den hårdt arbejdende person, der forsørger sin ægtefælle under studierne, men ikke selv får en uddannelse, er en kvinde. Når manden har opnået den status, de begge har drømt om, så har han en kedelig tendens til at forlade konen, der har knoklet for at skaffe ham den nødvendige uddannelse, men som han nu lader en ung, laber steg komme til gode. Status og økonomi står i mange tilfælde langt over solidaritet og  taknemmelighed, og det er nu trist.