Det, der kendetegnede "The Iceman", var hans "dobbelte natur". På den ene side var han virkelig en iskold morder, hvis foretrukne mordvåben var cyanid, "fordi det var pålideligt og ikke svinede". Det, han efterlod sig efter et mord, var da heller ikke blod, men lig, og dem var der ifølge ham selv sådan ca. 100 af. Så mange fandt politiet dog ikke, så måske var den del af hans forbrydelse pral.
Sideløbende med hans kriminelle virksomhed havde han et privatliv med en kone, han forgudede, samt tre børn, som han ville gøre alt for.
https://serialkillershop.com/blogs/true-crime/richard-kuklinski-wife-daughters
Det, der drev ham, var ønsket om at give familien en god tilværelse med alle middelklasse-værdierne som kirkegang og sunde interesser. Han købte ikke luksus til sig selv, men til sin kone og deres børn, og han fremstod som den allerkærligste far og ægtemand.
Hvad skal man mene om sådan en fyr? Tjah, hans rolle som god far og ægtemand frikender ham jo ikke som morder og kriminel, så det fulde billede af ham består af modsætninger, der viser sig at ikke være så uforenelige, som vi andre ikke-kriminelle har forestillet os. Han er faktisk et eksempel på vor mangelfulde menneskekundskab ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar