torsdag den 28. november 2019

Helligt?




Hvad er det dog paven gør her? Jo, han kysser en eller anden benstump eller lignende, der angiveligt stammer fra en for længst afdød helgen. Faktisk temmelig ulækkert, men stadig en del af visse kristnes tro. Disse levninger af lig, etc. kaldes relikvier, og de gav før i tiden indehaverne stor magt, for man mente, at de repræsenterede en sand tilknytning til Gud og de himmelske magter.
Ærefrygten for disse uhumske lig-rester har en vis bibelsk mening: 2. Kongebog 13,21 og Matthæus-evangeliet 9,20 samt Apostlenes Gerningen 9,12. Reformationen afviste imidlertid både troen på helgener og relikvier, selv om vi danskere faktisk har en kongelig helgen, nemlig Knud den Hellige, hvis lig befinder sig i Odense.


De allerfineste og mægtigste relikvier havde en påstået DIREKTE - men meget tvivlsom - forbindelse til Jesus og korsfæstelsen. Det vrimlede med splinter af hans kors, spyd og andet af samme skuffe, og det gav konger og kejsere verdslig magt.
Magen til galimatias skal man lede efter - og det bliver der også i nogle samfund eller visse kulter ....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar