På mandag skal én, som jeg er i familie med, og som jeg altså har kendt siden barndommen, gennemgå endnu en stor operation. Hun er et vidunderligt menneske, som jeg er kommet til at holde meget af, selv om vi næsten aldrig ses.
Nogle gange har jeg nærmest indtryk af, at hun ikke bare er uheldig med sit helbred, men at hun ligefrem er Prügelknabe for Skæbnen - den skid!!!! - da hun får den ene alvorlige sygdom efter den anden. Hun er oppe i årene og før eller senere er det slut, som man siger, men jeg håber, at hun endnu engang klarer sig flot igennem operationen og den rekonvalescens, der venter hende bagefter. At hun hverken er bitter eller vred, men tilsyneladende tager det hele i stiv arm er beundringsværdigt. Det er dog ikke noget, man kan vente, at alle formår, hvilket jeg har fuld forståelse for: der skal et særligt menneske til for at klare den slags former for konstant modgang og utallige pinsler ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar