Jeg husker historien om Kain og Abel fra religionstimerne, hvor man lærte, at den ene var god, men den anden ond. OK, det var ikke så pænt af Kain at dræbe sin bror på grund af misundelse over, at hans offer til Jahve blev accepteret, medens hans eget blev afvist. Dengang tror jeg ikke, man fik nogen forklaring på grunden til denne uretfærdige forskelsbehandling, for lærerne var loyale over for historien om de to brødre, der ikke kunne enes: Jahve er god, og Abel er god, men Kain er en skiderik, og sådan er det med det.
Nogle tolker dog historien på en anden måde og ser grunden til Jahves modvilje mod Kain som et udtryk for hans had til slangen, der forledte Adam og Eva til at spise af det forbudte træ. Sært? Tjah, de samme tolkninger bygger på en antagelse af, at Eva var utro mod Adam og fik sin søn Kain med fristeren. Abel derimod var søn af Adam og som sådan acceptabel for Jahve.
Der er dog imidlertid den krølle på sagen, at slangen - dvs. Lucifer, der blev til Satan - ligesom Jahve selv var et åndeligt væsen, sådan at hans søn ikke blot "var kød" som Abel. Dvs. at Kain dybest set repræsenterede et højere princip end sin bror, men at Jahve måske/måske ikke var utryg ved ham på grund af hans afstamning.
At Jahve formodes at have skabt alt på denne jord og således også slangen, æblet, Adam og Eva samt Kain og Abel gør det hele endnu mere latterligt, for så er han mildt sagt en guddom, der er splidagtig med sig selv. Nu forventer vi vel ikke logik i en bibelsk beretning, men alligevel - hmmmmmmmmm ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar