Den slags fotografier kan enten være photo shopped eller del af en filmoptagelse, men de kan beklageligvis også være fuldt autentiske, idet de udgør et kært minde for en eller anden pik-forstyrret mandsperson. Dette er ikke det eneste eksempel på billeder fra et mord, der er fundet, men i dette tilfælde er det tydeligt, at de må have været flere om forbrydelsen, for én haler den døde eller bevidstløse kvinde afsted, medens en anden tager fotoet.
Man kender vist ikke detaljerne omkring dette mord eller ved, hvem morder og offer er, men det gør man i andre tilfælde, hvor det, morderen burde skamme sig over, er foreviget og gemt som et kært minde.
Den unge, rædselsslagne kvinde er få minutter fra at blive myrdet af en af de notoriske mordere. Desværre kan jeg dog ikke huske, hvem af det det drejer sig om, men der er jo også så mange, at det er svært at holde rede på dem allesammen.
Noget af det efter min mening særeste ved seriemordere er, at de efter arrestationen - og måske også domfældelsen - praler af deres "bedrifter" som menneske-slagtere. Nogle af dem påstår tilmed, at de skam har myrdet mange flere, end politiet har opdaget. Det kan så være led i en plan om spændende oplevelser uden for fængslet, idet de bliver taget med til påståede gerningssteder og/eller grave.
Fandens til tankegang siger jeg bare ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar