Ja, er det ikke besynderligt: dette ulækre og ikke særlig velsmagende "guf" kan have en dragende virkning på en ellers fornuftig person, der kender grundreglerne i vitamin-, protein- og kalorieindtagelsen. Jeg er f.eks. ret vild med lakridspiber og har ofte lukket kæften på min indre stemme, der har råbt vagt i gevær, når jeg har rakt hånden ud efter 5-6 styks i Irma. Til trods for at jeg ved, de ikke er gode for mig/min mave, så kaster jeg mig over dem som det første, når jeg kommer hjem med mine varer.
Altså en totalt ulogisk opførsel, der tilmed føles som et lille vellykket oprør. Det sidste tror jeg er vigtigt, for det er måske dér problemet ligger: man gør noget usundt, fordi man ved, at man burde lade være, men INGEN - heller ikke én selv - skal komme og sige "Fy!" Jeg tror virkelig, at visse typer dum adfærd føles som oprør og derfor støttes af ens indre dumrian ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar