Ifølge Koranen skal dyret ved halalslagtning slagtes uden
bedøvelse, men vores lovsystem foreskriver, at alle dyr, der slagtes i
Danmark, skal bedøves før slagtningen (Fødevarestyrelsen, 2014, paras.
10-11).
En anden forskel på de to slagtemetoder er afblødningen.
Når dyret er bevidstløst, skal det ifølge islam afblødes hurtigst
muligt, således at det dør, før det kommer til bevidsthed igen
(Fødevarestyrelsen, 2014, para. 10).
Reglerne omkring smertefri slagtning synes at have tabt forbindelsen
til virkeligheden, og man må spørge sig selv, hvordan det kan ske.
Svaret er som så ofte før, at der er
penge i at vende det
blinde øje til. Vi har indført halalslagtning på nogle slagterier og
eksporterer kød til muslimske lande med noget, der kaldes et
"halal-mærke" eller "halal-certifikat", som vi betaler for.
I Danmark udbetales afgiften til blandt andre Islamisk Kulturcenter, og ved eksport betales der til Muslim World League.
Eftersom afgiften altså betales til foreninger, beskattes den ikke,
og pengestrømmen kan ikke følges, da der ikke er oplysnings- eller
regnskabspligt. Ingen ved, hvor pengene forsvinder hen. Vi ved således
ikke, om de bruges på moskeer, koranskoler eller går til udbredelse af
radikal islam.
Til trods for halal-afgiften giver salget os en indtægt, som vi tilsyneladende er parat til at bøje loven for.
Ifølge den internationale analysevirksomhed Thomson Reuters udgjorde
halalindustrien 9000 milliarder kroner I 2018, men dette tal kan være
langt højere, da ingen jo reelt ved det. Kort sagt: Endnu et bevis på,
at pengene styrer, og at selv loven er til fals for en god indtægt.
Kilder:
"Professorer: Retsvæsenet skal tage hensyn til sharia", Kristeligt Dagblad, 21. april 2010.
Bekendtgørelse af dyreværnsloven: Herved bekendtgøres dyreværnsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 50 af 11. januar 2017, med de ændringer, der
følger af § 1 i lov nr. 1552 af 19. december 2017.
Landsforeningen Non halal.dk:
formaal