mandag den 16. december 2019

Halal og pengenes (vild-)veje


Else Cederborg-læserbrev i Arbejderen, den 16. december 2019, men fjernet dagen efter på grund af uenighed omkring mine oplysninger vedr. slagtemetoder:

Når vi om føje tid sætter tænderne i julaanden, bør vi som pæne og hæderlige mennesker tænke over dyrets vej til vort danske middagsbord, for en stor del af blandt andet fjerkræ er nu halalslagtet. Det kan være liggyldigt for mange, for død er nu engang død. Sagen er dog den, at halalslagtning og den gængse og lovlige slagtemetode i Danmark adskiller sig fra hinanden på to grundlæggende punkter, nemlig den måde dyret bedøves, og måden hvorpå blodet langsomt løber fra dyret.
Ifølge Koranen skal dyret ved halalslagtning slagtes uden bedøvelse, men vores lovsystem foreskriver, at alle dyr, der slagtes i Danmark, skal bedøves før slagtningen (Fødevarestyrelsen, 2014, paras. 10-11).
En anden forskel på de to slagtemetoder er afblødningen. Når dyret er bevidstløst, skal det ifølge islam afblødes hurtigst muligt, således at det dør, før det kommer til bevidsthed igen (Fødevarestyrelsen, 2014, para. 10).
Reglerne omkring smertefri slagtning synes at have tabt forbindelsen til virkeligheden, og man må spørge sig selv, hvordan det kan ske.
Svaret er som så ofte før, at der er penge i at vende det blinde øje til. Vi har indført halalslagtning på nogle slagterier og eksporterer kød til muslimske lande med noget, der kaldes et "halal-mærke" eller "halal-certifikat", som vi betaler for.
I Danmark udbetales afgiften til blandt andre Islamisk Kulturcenter, og ved eksport betales der til Muslim World League.
Eftersom afgiften altså betales til foreninger, beskattes den ikke, og pengestrømmen kan ikke følges, da der ikke er oplysnings- eller regnskabspligt. Ingen ved, hvor pengene forsvinder hen. Vi ved således ikke, om de bruges på moskeer, koranskoler eller går til udbredelse af radikal islam.
Til trods for halal-afgiften giver salget os en indtægt, som vi tilsyneladende er parat til at bøje loven for.
Ifølge den internationale analysevirksomhed Thomson Reuters udgjorde halalindustrien 9000 milliarder kroner I 2018, men dette tal kan være langt højere, da ingen jo reelt ved det. Kort sagt: Endnu et bevis på, at pengene styrer, og at selv loven er til fals for en god indtægt.

Kilder:
"Professorer: Retsvæsenet skal tage hensyn til sharia", Kristeligt Dagblad, 21. april 2010.
Bekendtgørelse af dyreværnsloven: Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 50 af 11. januar 2017, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1552 af 19. december 2017.
Landsforeningen Non halal.dk: formaal

Ingen kommentarer:

Send en kommentar