Det er underligt at tænke sig, at indehaveren af dette ansigt, som vi kan forestille os tilhører en person, der har været meget igennem, og som har tabt al livslyst, engang var et barn som dette:
Dengang var livet værd at leve, for drengen oplevede en hel masse nyt og spændende, som han tog aktivt del i. Nu er den 50-60-70 år ældre udgave af det samme individ gennemtræt af modgang og knuste drømme. Han blev ikke engang mekaniker, men henslæbte sit liv med arbejde, han hadede - elleer blev arbejdsløs uden mulighed for at få et godt job.
Konen har forladt ham og kalder ham "sur" - hvilket han er - men hvad hjælper det på hans humør? Absolut intet, for det forstærker bare hans tro på livets uretfærdighed og manglende værdi. Hvis sådan et menneske skal have genopvakt livsgnisten, så vil det ikke engang være nok med den LOTTO-gevinst han drømmer om. Og hvad mere er: når han opdager, at han har siddet ved et ubrugt busstop og ventet på en bus med en omlagt rute, så kan det være det skæbne-puf, der får ham ud over afgrundens rand.
Dette tilfælde er nok grelt, men man ser mange mennesker rundt omkring, der virker helt udslukte. Noget er nok en fejltolkning fra vores side, for mange går bare i deres egne tanker og er ikke så sure eller deprimerede, som de virker. Det kan man så glæde sig over, samtidig med at man godt ved, at mange andre virkelig lider og ikke ser nogen udvej nogen steder.
Sådan opfatter de livet, men vi ved godt, at livslede skyldes ens egen opfattelse af og tolkning af de begivenheder, vi kommer ud for. Der er virkelig sandhed i det gamle begreb, at hvad der er et halvfyldt glas for den ene er et halvtomt for den anden. Ydre begivenheder bør ikke være det eneste, der definerer os og vores personlighed, men det gør de for mange ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar