Else Cederborg i Arbejderen: 23. december 2019:
Gerd Brantenbergs satire "Egalias døtre", der udkom i 1977, blev Norges største internationale bogsucces i 1970- og 1980-erne. Successen har både holdt sig og bredt sig, for bogen er ikke bare kommet i store oplag, men er efterhånden blevet oversat til noget nær alle sprog. I 1980 udgav den uforlignelige Kirsten Hofstätter den på dansk på sit forlag Hønsetryk i en oversættelse ved Else Sander og Ulla Simonsen, og denne udgave er nu tilsyneladende totalt udsolgt. Selv om den er en ægte klassiker, der lever den dag i dag, kan den tilmed være svær at få på vore danske biblioteker.
Denne morsomme og tankevækkende roman om kønsroller og magt er altså blevet en forrygende succes. Noget, der skyldes flere ting. Først og fremmest er den virkelig gennemarbejdet helt ud i de mindste detaljer, også sprogligt. F.eks. er "man" erstatter med "dam" og i stedet for at "beherske" sig, "befrusker" man sig.
Romanen foregår i det fiktive land Egalia, hvor kvinderne har samfundsmagten på grund af deres evne til at føde børn, medens mændene er forvist til hjemmet og rollen som børnepassere. Deres liv er præget af angsten for ikke at slå til som sex-objekter, og de går enormt meget op i deres udseende. At være stor, muskuløs og det, vi forstår som "mandig", er ikke in, for her skal man(-d) være alt det, som vi forbinder med kvindelighed, nemlig bløde, sarte, bly og hengivne.
Kvinderne er store, brovtende og grove både i mæle og tankegang. De behandler mændene - dvs. deres "moner" - ligesom kvinder er blevet behandlet gennem århundreder i vores samfund. Mændene risikerer voldtægt og vold, de hænger på børn, som de ikke engang kan være sikre på er deres, og de straffes for at dyrke ubeskyttet sex, sådan at de tvinges til at bruge mere eller mindre farlige præventionsmidler, medens kvinderne betales for de børn, de føder, og som de måske ikke ellers har nogen kontakt med. Nogle lever ligefrem af at producere nye børn! Hvad sex angår, så er kvinderne totalt uinteresserede i mandens tilfredsstillelse, og selv om Gerd Brantenberg er erklæret lesbisk feminist, så har hun nogle interessante betragtninger om mænds og kvinders kønsliv i et spejlende samfund.
Hovedpersonen er teenageren Petronius, hvis far har alle de ønskede karakteristika, men desværre ligner han selv mere sin kraftfulde mor. Dog har han ét virkeligt fortrin: han er udstyret med en ualmindelig lille penis, hvilket er et stort aktiv i Egalia. Vi møder ham på et tidspunkt i hans liv, hvor han - som alle andre unge mænd - skal begynde at bruge PH, hvilket har genklang af det, vi kender som BH. Denne himstregims snærer ofte, men Petronius smider den først, da han - ligesom nogle andre kønsfæller - kaster sig ud i en mandekamp for ligestilling. Disse mænd brænder deres PH’er, kalder sig "maskulinister" og "mandesagsforkæmpere", ligesom de også danner basisgrupper med navne som f.eks. ”Iltre Hane”. Nogle laver aktioner ved ”Det Store Menstruationsspil”, og de er i det hele taget i gang med en masse, der spejler den kvindekamp, vi har oplevet her.
Den forfatter, man uvilkårligt kommer til at tænke på, når man læser denne bog, er George Orwell. Hans forrygende romaner "Animal Farm" (1945) og "Nineteen Eighty-Four" (1949) udviser rigtig meget af den samme form for humor, satire og samfundskritik, som "Egalias døtre". Både Orwell og Brantenberg afslører skævheder og vilde uretfærdigheder i samfundet ved at vende det hele på hovedet. Metoden fungerer forbløffende godt, også fordi man er underholdt af historien og skrivestilen.
https://arbejderen.dk/anmeldelse/landet-hvor-m%C3%A6nd-g%C3%A5r-med-ph
Ingen kommentarer:
Send en kommentar