Der er pokkers til forskel på dette herlige syn af et kærligt par og på en køledisk, hvor de udskårne dele af de selv samme dyr ligger pakket ind i plastik. Forvandlingen består i den samme form for umenneskeliggørelse, som fjenders lig får for de krigsførende.
Sat på spidsen så ligner den indbyggede fremmedgørelse i processen fra levende dyr til køledisk-kød det, som nogle jøder kom ud for i diverse kz-lejre: ingen af dem havde forestillet sig, at de og deres liv var så lidt værd i sig selv, at de kunne forvandles til lampeskærme, men det blev de. Ingen lever evigt, og ingen af os kommer herfra med livet i behold, men ethvert individs død og liv bør mødes med respekt, hvad enten der er tale om et dyr eller et mennesker.
Det vigtigste er vel nok, at disse slagtedyr blev behandlet godt inden slagtningen, men at slukke deres livsgnist burde få os forbrugere til at føle et ansvar for dem og deres liv. Selv om de fleste af os kan relatere til de levende dyr, så virker køledisken og dens indhold så totalt anderledes, at vi ikke umiddelbart formår at se det som det, det er: døde dyr ....
Ved forvandlingen fra ovenstående veltilpasse dyr til frosne madvarer mister vi forbrugere imidlertid erkendelsen af processen: det pæne og fint indpakkede kød er faktisk noget, der for kort tid siden var et levende dyr med egne krav til tilværelsen ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar