Tidens tand ....

Når man ser på det sproglige indhold af udtrykket Tidens tand, så står det for en bortfjernelse af noget gennem en afgnavning. Tanden har gnavet og gjort hul i noget, der fyldte for meget. Desværre er udtrykket ikke dækkende for det, der sker i virkeligheden, for som regel betyder Tidens tand ikke andet end et forfald, der f.eks. kan vise sig som en masse nye deller, flere rynker og større fysisk svækkelse. Surt show for de fleste af os, der gør status ved årsskiftet, også fordi vi nu er blevet det ældre og mere fysisk skrøbelige, sådan at der skal mere til end viljekraft for at vende udviklingen ....

Noget at fejre

Almindeligvis fejrer man babyer og ikke for ever-prævention, men hvorfor ikke? Det er da en bedrift at gennemføre sådan et indgreb, da vi bevæger os rundt i et højt elsket mande-område: nosser er sagen, og dem skal man have, hvis man er mand. Ganske vist er det ikke alle, der har den store respekt for dem:

Under alle omstændigheder TIL LYKKE med din nye tilstand som ikke baby-bidrager til et samfund, der er fuldt af alle mulige udfordringer ....

Fristelser

Den myte kender man: Satan i slangeskikkelse fristede Eva til at spise af det forbudte træ, og det endte med fordrivelsen fra Paradisets Have. Gad vide, hvor mange slanger det vrøvl har kostet livet - for slet ikke at tale om alle de kvinder, der er blevet beskyldt for at være "Eva'er". Og hvad med fristelsen? Ja, dem er livet jo fuldt af, og de optræder i alle mulige former.

OK, ok, hun har måske nok ladet sig friste lidt for ofte, men hvad skulle hun ellers lave under sin lange, forheksede tilstand??? Motion får hun jo ikke i den situation, og kalorie-balancen er røget noget nær øjeblikkelig. Hvis hun ikke havde ladet sig friste, så ville hun stadig være den skønhed, som prinsen forventer at se efter alle sine strabadser for at finde hende. Ikke at hun er forpligtet til at leve sit liv på en måde, der opfylder hans drømme, men sådan er det jo med fristelser: den ene frister mere end den anden, og hun faldt altså for guffet ....

Kælepotte ....

Sådan kan man vel også få dækket (en del af) sit kælebehov, men det er nu ikke nær så dejligt som dette:

Dyr bliver udnyttet på så mange måder, der går imod deres natur og ønsker, men det virker nu, som om den fysiske kontakt med et kærligt menneske også giver dem en masse. Jeg ved i hvert fald, at sådan en firbenet ven giver mig mindst lige så meget, som jeg giver ham/hende, og det er jeg glad og taknemmelig for.

 

Salt of the Earth - Classic 1954 Labor Film (Complete)

En sand klassiker, men ikke en af de populære underholdningsfilm. Den handler om en strejke og blev regnet for at være en kommunistisk propagandafilm. Mange af de medvirkende blev advaret imod at være med, men det er nu ikke mindst deres indsats, der gør filmen mindeværdig ....

Halal og pengenes (vild-)veje

Else Cederborg-læserbrev i Arbejderen, den 16. december 2019, men fjernet dagen efter på grund af uenighed omkring mine oplysninger vedr. slagtemetoder:

Når vi om føje tid sætter tænderne i julaanden, bør vi som pæne og hæderlige mennesker tænke over dyrets vej til vort danske middagsbord, for en stor del af blandt andet fjerkræ er nu halalslagtet. Det kan være liggyldigt for mange, for død er nu engang død. Sagen er dog den, at halalslagtning og den gængse og lovlige slagtemetode i Danmark adskiller sig fra hinanden på to grundlæggende punkter, nemlig den måde dyret bedøves, og måden hvorpå blodet langsomt løber fra dyret.

Ifølge Koranen skal dyret ved halalslagtning slagtes uden bedøvelse, men vores lovsystem foreskriver, at alle dyr, der slagtes i Danmark, skal bedøves før slagtningen (Fødevarestyrelsen, 2014, paras. 10-11).

En anden forskel på de to slagtemetoder er afblødningen. Når dyret er bevidstløst, skal det ifølge islam afblødes hurtigst muligt, således at det dør, før det kommer til bevidsthed igen (Fødevarestyrelsen, 2014, para. 10).

Reglerne omkring smertefri slagtning synes at have tabt forbindelsen til virkeligheden, og man må spørge sig selv, hvordan det kan ske.
Svaret er som så ofte før, at der er penge i at vende det blinde øje til. Vi har indført halalslagtning på nogle slagterier og eksporterer kød til muslimske lande med noget, der kaldes et "halal-mærke" eller "halal-certifikat", som vi betaler for.
I Danmark udbetales afgiften til blandt andre Islamisk Kulturcenter, og ved eksport betales der til Muslim World League.
Eftersom afgiften altså betales til foreninger, beskattes den ikke, og pengestrømmen kan ikke følges, da der ikke er oplysnings- eller regnskabspligt. Ingen ved, hvor pengene forsvinder hen. Vi ved således ikke, om de bruges på moskeer, koranskoler eller går til udbredelse af radikal islam.
Til trods for halal-afgiften giver salget os en indtægt, som vi tilsyneladende er parat til at bøje loven for.
Ifølge den internationale analysevirksomhed Thomson Reuters udgjorde halalindustrien 9000 milliarder kroner I 2018, men dette tal kan være langt højere, da ingen jo reelt ved det. Kort sagt: Endnu et bevis på, at pengene styrer, og at selv loven er til fals for en god indtægt.

Kilder:
"Professorer: Retsvæsenet skal tage hensyn til sharia", Kristeligt Dagblad, 21. april 2010.
Bekendtgørelse af dyreværnsloven: Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 50 af 11. januar 2017, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1552 af 19. december 2017.
Landsforeningen Non halal.dk: formaal

Heksejagt på handicappede

Else Cederborg-indlæg i Arbejderen, den 16. december 2019: Uproduktive samfundsgrupper, der ikke slæber penge hjem til skattefar, har aldrig været populære, men hidtil har man i det mindste forsøgt at camouflere afskyen for disse angivelige "samfundsnassere".

Foreløbig 19 kommuner har hyret resultatlønnede konsulenter til at spare på støttetilbud til handicappede.

Man har måske følt, at sådanne uproduktive individer har siddet og "hygget sig" med handicaps eller alderdomsskavanker, men det blev set som et udslag af skæbnen, som der ikke rigtig kunne sættes noget ind imod fra samfundets side.
Også som handicappet eller som gammel og svækket har individet jo bevaret sine rettigheder som borger, og det gav en lovmæssig adgang til et vist mål af hjælp og støtte. At denne støtte blev afleveret af en modvillig stat, vidste vi godt, men at man nu ligefrem er gået over til en åbenlys klapjagt på handicappede er trods alt noget nyt.
Ifølge Ritzau har foreløbig 19 kommuner hyret resultatlønnede konsulenter til at spare på støttetilbud til handicappede.
Disse konsulenter er tilknyttet to private bureauer, nemlig Trancit og Brorson Consult, og de aflønnes ud fra de besparelser, de finder frem til.
Man ved, at i 2018 fandt Brorson Consult besparelser for mere end tre millioner kroner ved at gennemgå 50 sager, og nu er firmaet blevet sat til at se på 294 andre sager.
Kort sagt: En afskyelig heksejagt på handicappede, der tilmed må være imod den lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, der trådte i kraft 1. juli 2018. Hvis ikke, bør loven tages op til revision, for så er den ikke det papir værd, den er skrevet på.

>> A4: Konsulenter får løn for at spare på handicappede
>> Institut for Menneskerettigheder: Forbud mod handicapdiskrimination er nu trådt i kraft