Eventyrlig skønhed

Askepots såkaldt grimme stedsøstre var helt sikkert ikke søde og tålmodige sjæle med dyretække, sådan som hun var. De havde vist ikke meget andet i knolden end deres egne planer om at få den ægteskabelige status, der hørte kvindelivet til, ja, der var den eneste reelle "karrieremulighed" for kvinder. Eftersom disse to piger ikke var regnet for at være kønne, var deres muligheder imidlertid begrænsede. Ingen faldt for dem og satte himmel og jord i bevægelse for at finde dem efter en skøn og romantisk bal-aften, hvor de havde tabt en sko, der kunne lede en flot prins til dem. Det var surt at være dem og hver dag se den smukke Askepot, også selv om de vist ikke vidste besked med hendes magiske eventyr på slottet.

Askepot er imidlertid ikke blot smuk, men også god. Det ses af, at hun elsker dyr og de hende. Dvs. at hun i eventyrets verden med sin godhed + skønhed har gjort sig fortjent til prinsens kærlighed. Ingen af stedsøstrene beviser nogen form for "godhed" og har derfor ikke gjort sig fortjent til en bedre skæbne..
Stedsøstrene er dog i virkeligheden ofre for et samfund, hvor kvinder skal være smukke, beskedne, moderlige og godhjertede. Det er faktisk synd for dem, at de ikke har haft mulighed for at udvikle sig på anden vis, men hvordan skulle de kunne det med den skrækkelige mor? Hun ønsker, at de skal gøre karriere som de skønheder, ingen af dem er, for sådan er det i hendes verden: man bytter et flot ydre med status og magt ....

Pornografiens skyld at Ted myrdede?

Den 24. januar 1989 døde kvindemorderen Ted Bundy i den elektriske stol, og ih, hvor havde han fortjent det! Hans foragt for menneskeliv gjorde ham selv umenneskelig, og det er trist, at han ikke blev pågrebet meget før, for det kunne have reddet adskillige kvinders liv.
Lige inden han blev henrettet gav han angiveligt udtryk for, at han var ked af, hvad han havde gjort. Det er i hvert fald hvad psykologen James Dobson har fortalt. Han har også fortalt, at han skød skylden for sine forbrydelser på pornografi. Vi ved godt, at mange mænd har haft svært ved at styre deres drifter, men nu nok mest, fordi de ikke mener, at de bør gøre det, bl.a. fordi de er stolte af deres "kunnen". At Bundy-skiderikken forsøger at skyde skylden fra sig ved at påstå, at han var styret af pornografiske fantasier er latterligt. Vilde sex-drifter kan holdes i ave medicinsk, hvis det er nødvendigt, så den går ikke, Mr. Bundy!
Da han døde, var der dem, der fik indtryk af, at han var bange for henrettelsen - eller måske for det, nogle tror kommer efter døden? - medens andre mener det modsatte. Han satte sig i hvert fald i den elektriske stol, og strømmen blev tilsluttet af en maskeret bøddel, der var blevet betalt $ 150.00 for at tage livet af ham. Nogle hævder, at denne bøddel var en kvinde, hvilket forekommer mig at være en passende krølle på denne seriemorders liv, dvs. en form for poetisk retfærdighed ....

De lærer hurtigt ....

Hvordan har dette barn mon lært, at det er sådan, man snor sig i en følelsesmæssigt farlig situation? Han/Hun er jo næppe født med den viden - og dog, det er måske lige præcis det, han/hun er. Ingen har undervist ham/hende i denne taktik, men han/hun ser den praktiseret i hjemmet og forstår instinktivt (???), at dette er vejen frem til et godt forhold.

Halal og pengene

Dette indlæg blev bragt i "Arbejderen" den 22. januar 2020 som "Halal og pengene": https://arbejderen.dk/idekamp/halal-og-pengene

I og med at halalafgiften fungerer som et bidrag til en religion, vi som danskere – og for manges vedkommende medlemmer af Folkekirken – ikke er forpligtet til at støtte, er der tale om et overgreb, påpeger Else Cederborg.

Mange europæiske lande kappes om fremstillingen af og eksporten af halalprodukter. Der er efterhånden tale om et stort marked, der umiddelbart må glæde både de enkelte handelsmænd og diverse instanser i de pågældende lande, hvor man oplever denne eksport som en virkelig salgssucces.
Der er dog én krølle på sagen, der afgjort bør tages op til en dybere vurdering, end der hidtil har været tale om. For at sælge varer til muslimske lande skal de erklæres for halal. Dette foregår på den måde, at der udstedes et certifikat, der forvandler forskellige dagligvarer fra Toblerone-chokolade og diverse kødprodukter til for eksempel kosmetik, sodavand, forskellige former for slik og morgenmadsprodukter til halal.
Disse halalcertifikater får producenterne og sælgerne udstedt og betaler for i Islamisk Kulturcenter eller en af de andre foreninger, der nu også må udstede dem. Eftersom mange af de Halalcertificerede varer eksisterede, inden de fik dette specielle stempel, så er der altså tale om en omdefinering af det samme ikke-muslimsk fremstillede produkt, angiveligt ved at der bedes en muslimsk bøn over det for at gøre det halal.
Indtægterne for halaleksporten er betragtelige, men det er salget af halalcertifikater også, og da modtagerne af sidstnævnte indtægter er såkaldt almennyttige foreninger, er de ifølge den danske skattelovgivning skattefri. Eftersom halalafgiften betales til ikke-skattepligtige muslimske foreninger på dansk jord, og der ikke er oplysnings- eller regnskabspligt, så er der reelt ingen, der ved, hvad der sker med disse certifikatindtægter.
Netop derfor er det bekymrende, at Islamisk Kulturcenter etcetera, der udsteder halalcertifikater, er en del af World Muslim League, som styres fra Saudi-Arabien. Denne organisation arbejder for at udbrede Saudi-Arabiens særlige konservative fortolkning af islam, wahabismen, hvilket burde få os til at spørge os selv om, hvorvidt indtægterne for salg af certifikater bruges på moskeer, koranskoler eller til udbredelse af radikal islam i ind- og udland.
I og med at halalafgiften fungerer som et bidrag til en religion, vi som danskere – og for manges vedkommende medlemmer af Folkekirken – ikke er forpligtet til at støtte, er der tale om et overgreb. I Grundloven, § 68, fastslås det, at “... ingen kan tilpligtes at betale til en anden gudedyrkelse end sin egen.”
Vi har en grundfæstet religionsfrihed her i landet og kan ikke tvinges til at dyrke hverken den ene eller anden guddom. Med indtægterne for halalcertifikatet støtter vi imidlertid indirekte islam, så man må spørge sig selv, hvordan det er gået til, at danske politikere har været blinde og døve over for denne side af halaleksporten.
Roskilde Universitet, Gruppe 07: En kritisk diskursanalyse om halalmærkning: https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/60947138/BP3___En_kritisk_diskursanalyse_om_halalmarkning.pdf

https://frivillighed.dk/guides/skat-og-foreninger

https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234905

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161815

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/halal-er-blevet-en-milliardindustri-som-ingen-taler-om

https://k.dk/s/IZ6s

Nogle jobs er altså lidt for "sjove"

Ikke bare under Den franske Revolution, men også andre steder, både før og efter denne, er henrettelser blevet betragtet som en folkeforlystelse. Folk valfartede til de spændende aflivninger, som var de sportsbegivenheder. Nogle af dem må dog have været meget ubehagelige at overvære, nemlig fordi bødlen klokkede i det, eller fordi henrettelsesmetoden var konstrueret, så den blev meget smertefuld og langtrukken. Nok skal forbryderen straffes, meeeen ....

Nogle henrettelser er så vanvittige, at de bliver uforglemmelige. Det gælder ikke mindst de sindssyge Sharia-mord, hvor - efter vore begreber - uskyldige kvinder bliver pint ihjel for andres forbrydelser imod dem. Hvordan man kan argumentere for noget så vanvittigt er mig ganske uforståeligt, selv om det unægtelig passer godt ind i et bestemt kvindesyn det pågældende sted.

Dette er ikke fra Den franske Revolution, men det får mig til at tænke på kødranden af strikkende kvinder, der talte masker og hoveder, der faldt. Morsomt? NEJ! Uhyggeligt? Ja, som et udtryk for menneskers mangel på medfølelse og empati. Det er imidlertid den slags uhyrlige situationer, der kræver humor for ikke at knockoute os.

I USA kan man stadig komme med til visse forbryderes henrettelse, hvis man hører til familiegruppen af forurettede. Der er da også visse personers død, der ikke ligefrem ville have fået mig til at græde, nemlig sådan nogle skiderikker som f.eks. Ted Bundy og John Wayne Gacy. At sidstnævnte blev stiktosset over at se sig selv fremstillet i pressen som et uhyre viser, hvor forskruet han var, og det samme gælder andre bæster af samme art.
At jeg synes, disse to og mange, mange andre har fortjent deres straf er dog ikke ensbetydende med, at jeg ville stille mig i første række af tilskuere. Ikke desto mindre føler jeg en vis hævntørst imod dem for det, de har gjort, om og om igen. Jeg kendte ikke ofrene og heller ikke disse bæster personligt, men har kun læst om dem, og det var faktisk tilstrækkeligt. - Deres ofre havde ikke fortjent det, der overgik dem, og intet kan undskylde det, de kom ud for.

Snehvide og de syv dværge

Snehvide er nok den eventyrprinsesse, der oftest ses som mistænkt i ikke-dydige sammenhænge. Det med den bevidstløse skønhed alene med hele syv mandlige dværge sætter åbenbart gang i spekulationerne. Her ser man den logiske konsekvens af deres mistænkelige samvær, for en meget gravid Snehvide er mødt op på hospitalet sammen med sine (formodede) syv elskere.
Den næste i rækken af dyds-mistænkte eventyrfigurer er Rødhætte - der dog ikke er prinsesse - for hvordan var det nu med hende og ulven? Sexede herrer forbindes jo ofte med ulve, og det gælder åbenbart også i eventyrets verden.

Jeg spekulerer på, hvornår disse eventyr fik dette erotiske tilsnit, for oprindelig var de - ligesom mange andre eventyr - barske gysere, der endte med blod og død på grusom vis. Er det os i vor tid, der har seksualiseret eventyrene, og hvornår startede det mon? Det spørgsmål har jeg aldrig set diskuteret nogen steder, og det er egentlig ret underligt.

Afpresning

Det er utroligt, at man stadig kan skamme piger og kvinder så meget ud, at de gør, hvad en dem ukendt mandsperson på internettet vil have dem til at gøre. "Hvis ikke du stikker skæftet af en hårbørste op et sted, hvor solen ikke skinner, så vil jeg lægge et nøgenbillede af dig på nettet" er en trussel, der får pigerne/kvinderne til at gøre lige præcis det, der giver skurken endnu flere billeder til udbredelse på nettet. Pigerne/kvinderne er godt naive, hvis de tror, at deres påtvungne medgørlighed sætter en stopper for processen med offentlig ydmygelse via nøgenbilleder. Sådan er det ikke, tværtimod!
Én ting er dog, at pigers nøgenbilleder stadig den dag i dag regnes for så skamfulde, at de kan bruges som afpresningsmiddel, noget andet er, at den, der i første omgang afleverer et billede af sig selv, bliver snydt for en erotisk leg, som hun troede var gensidig, og som hun har al mulig ret til at forvente. Det viser sig så, at denne leg ikke er spor gensidig, og at den tilmed regnes for skamfuld for hende, men ikke for ham. Det, hun ser som en del af et muligt fremtidigt kæresteri, bliver brugt imod hende på en meget usmagelig måde.
Fyren har måske bombarderet hende med penis-billeder, men hun kan ikke gøre gengæld ved at bruge dem imod ham, for det, der ydmyger hende, virker modsat mht ham. Hvis hun truer ham med at sætte billederne af hans intime dele på nettet, så er det ikke en brugbar trussel i en mandschauvenistisk og dobbeltmoralsk verden, snarere tværtimod, for det vil ikke gøre ham flov.
Jeg har i øvrigt selv haft en hel del oplevelser på Facebook, hvor unge, nordisk udseende kvinder har sendt mig venneanmodninger. Når jeg har tjekket deres sider, har jeg så opdaget links til sider med nøgenbilleder af kvinder og/eller porno. En af dem kom så langt med venneanmodnings-processen, at jeg rent faktisk accepterede hende, blot for at få sendt et link til porno-sider over Messenger. Hun ønskede bare et par billeder af mig til gengæld, men blev øjeblikkelig fjernet fra vennelisten, for naiv er jeg altså ikke ....


https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-piger-afpresset-paa-nettet-til-ydmyge-eller-mishandle-sig-selv?cid=newsletter_nb_nyhedsoverblik-middag_20200120121548