Askepots såkaldt grimme stedsøstre var helt sikkert ikke søde og tålmodige sjæle med dyretække, sådan som hun var. De havde vist ikke meget andet i knolden end deres egne planer om at få den ægteskabelige status, der hørte kvindelivet til, ja, der var den eneste reelle "karrieremulighed" for kvinder. Eftersom disse to piger ikke var regnet for at være kønne, var deres muligheder imidlertid begrænsede. Ingen faldt for dem og satte himmel og jord i bevægelse for at finde dem efter en skøn og romantisk bal-aften, hvor de havde tabt en sko, der kunne lede en flot prins til dem. Det var surt at være dem og hver dag se den smukke Askepot, også selv om de vist ikke vidste besked med hendes magiske eventyr på slottet.
Askepot er imidlertid ikke blot smuk, men også god. Det ses af, at hun elsker dyr og de hende. Dvs. at hun i eventyrets verden med sin godhed + skønhed har gjort sig fortjent til prinsens kærlighed. Ingen af stedsøstrene beviser nogen form for "godhed" og har derfor ikke gjort sig fortjent til en bedre skæbne..
Stedsøstrene er dog i virkeligheden ofre for et samfund, hvor kvinder skal være smukke, beskedne, moderlige og godhjertede. Det er faktisk synd for dem, at de ikke har haft mulighed for at udvikle sig på anden vis, men hvordan skulle de kunne det med den skrækkelige mor? Hun ønsker, at de skal gøre karriere som de skønheder, ingen af dem er, for sådan er det i hendes verden: man bytter et flot ydre med status og magt ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar