onsdag den 29. januar 2020

Når man er lidt for hurtig med sit had


Jeg var ret vild med denne historie om en stor fisk, der (angiveligt) blev fanget og sprættet op, hvorpå man fandt resterne af en død nazi-soldat i bugen på den. Min hævntørst over for dette forfærdelige politiske system blussede op, men jeg nøjedes med at gasse mig ved tanken om soldatens endeligt. Da jeg satte billedet på en Facebook-side, var der imidlertid en vaks fyr, der - bevæbnet med Snopes, som jeg har stor respekt for - afslørede billedet som "fake". ØV!!! siger jeg bare, samtidig med at jeg sender en portion koldt vand i blodet på mig selv, for var det ikke temmelig grimt af mig at hovere over en død soldat? Hvem siger, at han var en af de helt slemme drenge? Sært nok fik denne historie mig til at tænke på den engelske Richard III, som Shakespeare har udødeliggjort i sit skuespil af samme navn.


Siden Shakespeare sendte denne ulyksalige konge i gabestokken som perverteret, morder og andet af samme skuffe har hans ry været totalt ødelagt. Folk har hadet ham som en superskurk, og man har citeret hans Shakespeare-replik "et kongerige for en hest!" med skadefryd, for han fik ingen hest og døde for de skurkestreger, man tillagde ham, men især for Tudor-prinsens ambitioner.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar