Efter at have påstået, at nogle partier + personer kommer med løgn på løgn, blev jeg spurgt, om jeg da aldrig selv løj. Jeg blev forarget, for det mente jeg sandelig ikke, at jeg gjorde. Efter at have tænkt nærmere over sagen, kom jeg dog frem til én ting: store, hårrejsende løgne som dem, Hitler og lignende personager har udspyet, kan jeg sige mig fri for, men deres "fætter", over- og/eller underdrivelser, er mig ikke helt fremmed. Fy føj, den slags er ikke pænt, men det sker, ofte uden at man er sig det bevidst i øjeblikket. - Faktisk ret sært, når nu jeg tænker nærmere over det ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar