Dette er en af mine mange ebøger, og jeg må indrømme, at jeg i dag kun har en tåget erindring om den. Er den god? Det håber jeg, men jeg husker det ikke, og det viser faktisk noget om vidners besvær med en drilsk hukommelse: jeg har selv skrevet og publiceret den og burde derfor være et perfekt vidne mht handling og indhold, men nej, det er jeg ikke længere, for i mellemtiden har jeg skrevet andre bøger, artikler, kronikker og læserbreve.
Det med vidner er ellers et meget interessant emne, for ordet optræder jo i forskellige sammenhæng: 1) det kan være en person der personligt har været til stede og set eller overværet en begivenhed, 2) en person, der deltager i et politiforhør eller indkaldes i forbindelse med en retssag for at give oplysninger om en hændelse som vedkommende har overværet eller 3) en myndig person, der udpeges til at overvære (og med sin underskrift bevidne) en retsgyldig handling som en garanti for at alt foregår (juridisk) korrekt.
Menneskehjernen er imidlertid selektiv, og der er helt sikkert meget, man bare ikke vil huske, f.eks. fordi man ikke vil erkende, at det har fundet sted. Sådan er det ikke med min glemsomhed i forbindelse med min egen bog, for jeg har ingen fornemmelse af, at den er noget, jeg bør skamme mig over. Jeg kan være irriteret på mig selv, fordi jeg har udgivet så mange ebøger, at jeg ikke altid kan huske, hvad de går ud på. Den, der har solgt bedst, er til min store forundring børnebogen "Eva bliver storesøster", som jeg husker endnu mindre om end om "Vidner". - Hvis jeg nu hævder, at disse to af mine egne bøger er geniale, så begår jeg faktisk mened og/eller en anden juridisk overtrædelse, for jeg ved det rent faktisk ikke ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar