Dette er en glimrende fødekilde, for larver er fulde af protein, hvilket jo er godt for både folk og fæ. Ja, det er faktisk noget, vi skal have, men det er nu ikke ret mange i vores del af verden, der spiser larver. Selv har jeg i perioder købt mange melorme, men ikke til mig selv - nej, føj da!!!! - for de var til kæledyr, der elskede dem og behøvede dem i deres kost.
Når man står med sådan et lille, gulligt væsen, tænker man ikke på muligheden af, at det kan have en form for bevidsthed, og at det opfatter truslen fra mennesket. Ikke desto mindre kæmper det for at komme fri, så et eller andet foregår der i dets sind - hvis det da er det rette ord for noget så primitivt.
Sat på spidsen betyder det, at man ofrer et liv for et andet, og under normale omstændigheder ville jeg være forarget på mig selv, men ikke når det gælder disse "kryb". Højst besynderligt, når man tænker over det - og meget dobbeltmoralsk ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar