En manipuleret sandhed om historiske personer

Sokrates er en meget spændende figur, en stor filosof foruden en elendig ægtemand for den iltre Xantippe, men hvor VIRKELIG var han egentlig? Eftersom han tilsyneladende aldrig selv skrev noget, men er blevet foreviget af sin elev, Platon, så kan man mistænke, at han er dennes opfindelse, hans alter ego eller talerør.
Det, der kendetegner Sokrates, er jo, at han er en form for helt eller anti-helt, der altid har ret. Han repræsenterer en visdom og kommer med ytringer, der kan opfattes som politiske. Formentlig siger han noget gennem det, der fremtræder som Platons referater af hans ytringer, der kan være dennes egen camouflerede opfattelse.
Sådan er det også med religiøse skikkelser som f.eks. Jesus. De skriver ikke selv noget ned, men har disciple, der står for den del af mytologiseringsarbejdet. Nogle af dem, der fremkommer med bibelske beretninger om netop Jesus, kendte ham ikke engang personligt! Som forfatter ved jeg jo udmærket, at vi andre også kan fortælle historier om historiske personer, og at visse læsere måske tager dem som sandheden om disse. Dér må man lige huske på, at denne sandhed er filtreret gennem en andens (dvs. forfatterens) fantasi og hjerne, og selv om denne ikke har ønsket at lyve, så er det noget andet, end hvis den person, der skrives om, selv førte pennen.