Om at bede bønner

Bønnens magt er stor - eller? Tjah, efter min mening er det både rørende og foruroligende, at nogen tror på dette, men én ting er en almindelig og ret uskyldig hverdagstro, hvor man bruger bønnen automatisk, så den nærmest forvandles til en floskel. Noget ganske andet er TRO, hvor man har en klippefast religiøs overbevisning om, at bønnen vil give én det, man ønsker, for dér står jeg af.
Jeg tror ikke, at bønner hjælper, eller at de går til den guddom, de troende retter den imod. Når jeg oplever, at ikke mindst amerikanske venner og bekendte ivrer for, at man skal bede bønner for dette og hint, så bekymrer det mig, nemlig for deres skyld.
Selv om jeg nu pludselig skulle få troen på, at den slags hjælper, så ville selv effektive bønner vel ikke løse de problemer, som mennesker selv burde tage sig af? For nu at tage ovennævnte eksempler, så burde katteejeren gøre noget ved sit kæledyrs pels og f.eks. frisere dyret, i stedet for at forlange af en guddommelig magt, at hårboldene opløses. Mht Jimbo Jones og hans ørevoks, så er der også midler imod den slags. At opsende bønner om alt mellem himmel og jord virker faktisk ikke særlig respektfuldt over for den guddom, man påstår at elske og tjene. Bønnen kan forvandles til en sovepude for ugidelige mennesker, der tilmed påberåber sig en særlig forbindelse til det guddommelige, de gør sig til talsmænd for.