Hvide og sorte løgne

For mig er Merle Oberon ikke det naturlige valg til at spille en letlevende kvinde, (som man jo kalder disse hårdtarbejdende og som regel fattige damer). Jeg ser hende først og fremmest for mit indre blik i romantiske roller som f.eks. Catherine i "Stormfulde højder" med Laurence Olivier. I den er der lidenskaber hinsides graven mellem to fascinerende, men nu ikke særlig sympatiske personer, og det er fascinerende, hvad de to skuespillere får ud af det.

Da jeg senere fandt ud af, at den indiske kvinde, der fulgte hende som hendes tjenestepige gennem hele hendes karriere, i virkeligheden var hendes mor, som hun ikke vedkendte sig offentligt på grund af tidens racemæssige fordomme, så tabte jeg en del for hende.Det varede dog kun, indtil jeg hørte om hendes utrolige liv og familieforhold: Hun blev født som datter af en 12-årig pige og gjorde, hvad hun kunne for at skjule sin oprindelse ved at påstå, at hun kom fra Tasmanien, og at alle papirer omkring hendes fødsel var gået til i en brand.
Hendes mormor, Charlotte, der havde maori-forfædre, blev udgivet for at være hendes mor, men i virkeligheden var det dennes datter, Constance, som hun fødte, da hun var 14, der var Merles biologiske mor. For at undgå en skandale blev Merle fremstillet som Constances søster. Noget, der skabte en vis forvirring, da Constance giftede sig og fik yderligere fire børn, der troede, at Merle var deres moster. Constances mand var en englænder, og han blev nu fremstillet som Merles far, hvilket han ikke var.
Faktisk er der ingen, der ved, hvem hendes biologiske far var, men hendes utrolige skønhed er i det mindste et bevis på, at han må have haft gode gener, om jeg så må sige. Constances unge alder beviser dog, at han også har været en pædofil skiderik.

Da Merle indledte sin filmkarriere - her med Leslie Howard - følte hun behovet for at holde sine familiehemmeligheder skjult for offentligheden, men også for familien. Hendes halvbror vidste således intet om hendes reelle status i familien, og da han fandt ud af det, holdt han det hemmeligt, selv om hun ikke behandlede ham særlig pænt og f.eks. nægtede at se ham, da han kom til Hollywood for at se hende. Alle hendes fiksfakserier inspirerede Den NewZealandske forfatter til at skrive romanen "White Lies", der i 2013 blev filmatiseret under samme titel.
Man kan diskutere, om det virkelig var nødvendigt for denne overmåde smukke og talentfulde skuespillerinde at skjule ALT om sine rødder, fordi hun jo teknisk set var "farvet", men tiden var unægtelig en anden. Det må dog have været et spøjs oplevelse for mor og datter at leve sammen som henholdsvis diva og tjenestepige. På mig virker det direkte tragisk, ikke mindst på grund af alt det andet, de begge havde været ude for i Merles barndom.



New Zealand author Witi Ihimaera uses Oberon's hidden Maori and non-white heritage as the inspiration for the novel White Lies, which was turned into the 2013 movie White Lies