Klædt i pengesedler fra top til tå? Ja, i hvert fald et tryk af penge, og man må sige, at det kan være et meget potent symbol for noget, der måske optager hende intenst. Hvis det står for hendes inderligste ønsker, så opstår spørgsmålet om, hvordan hun skal skaffe sig disse penge. Er en almindelig, god løn nok, eller drømmer hun om mere? Desuden er penge jo ikke noget i sig selv, for de kan ikke spises. Faktisk er de kun "byttevarer" for noget andet.
"Money makes the world go around"? Ja, langt hen ad vejen, men ikke hele vejen, for hvad nu hvis hendes næste ønske er super-skønhed eller en bestemt fyr, der bare ikke ser til hendes side? Det første kan formentlig købes for nogle år, selv om der er afskrækkende eksempler på, hvad såkaldte "skønhedsoperationer" kan gøre ved mennesker.
Hvad den ønskede fyr angår, så er det da muligt, at han er til fals for penge, men sikkert er det nu ikke, så heller ikke det, kan hun regne med, at penge kan skaffe hende. Penge er gode at have, men det tryllemiddel, mange tror, at de er, er de nu ikke ....
https://getpocket.com/explore/item/if-you-re-so-smart-why-aren-t-you-rich-turns-out-it-s-just-chance
Ingen kommentarer:
Send en kommentar