Generelt set er de europæerne stolte af den serie felttog, der fandt sted fra 1096 til 1291, og de fleste forestiller sig nok, at de kristne vandt, men det er faktisk ikke tilfældet. Nogle af de markante deltagere - som f.eks. den engelske kong Richard I med tilnavnet Løvehjerte - står den dag i dag som en superhelt. Han vandt da også et par vigtige slag mod sin muslimske modstander, Saladin, men det sikrede ikke de kristne den endelige sejr, de forventede. Oprindelig havde de forestillet sig, at det ville være en let sag at opnå en hurtig kristen kontrol over Det hellige Land, som var underlagt muslimerne. Faktisk forestillede man sig slet ikke, at muslimerne ville vinde, "for Gud var "selvfølgelig" på de kristnes side", selv om korsfarerne ikke var andet end kirkelige røvere og banditter. At de anså sig selv for "hellige krigere" gav dem nu engang ikke RETTEN til at invadere det land, et andet folkeslag styrede ....
Det var imidlertid ikke bare de kristne og muslimerne, men også jøderne, der mente, at de havde en gud-given ret til dette historiske område med bl.a. Jerusalem, der var det sted, hvor Muhammed angiveligt var steget til himmels, da han døde i 632. (Nogle kristne gejstlige påstod dog, at han i virkeligheden var død i "Satans år", dvs. 666, fordi han for dem stod som den personificerede antikrist). Faktisk førte den katolske kirke i middelalderen en hård propagandakrig mod muslimerne og deres religion.
Ikke desto mindre tabte de kristne denne lange krig imod muslimerne, for det var kun det første korstog, der var en succes, og i 1187 blev Jerusalem tilbageerobret af den muslimske leder og super-kriger, Saladin. Han blev så populær i iden muslimske folklore, at den irakiske leder Saddam Hussein kaldte sig den nye Saladin. I en række muslimske landes ramadan-kalender fremstilles helten Saladin som folkets redningsmand, der nedkæmpede de onde korsriddere, som kristne stadig ser som helte. Derfor er denne historiske begivenhed den dag i dag med til at tegne billedet af både kristne og muslimer: den er i den grad inficeret med mytologi, at ingen af parterne ser klart mht dens betydning.
https://historienet.dk/samfund/middelalderen/korstogene-9-gange-hellig-krig
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE8621677/korstogene-i-den-nye-virkelighed/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar