De fleste af os udvikler os og forandrer os hele livet. Den, man var som 7-årig, ville næppe klikke med den, man er som 30-årig. På samme måde med venner: man mødes, er sammen og er glade for hinanden, men man risikerer at vokse fra hinanden, helt automatisk og uden dramatik. Nogle er livslange venner med de samme mennesker, de har kendt siden barndommen, men det er nu nok sjældent. De fleste får nye venner og mister de gamle, som årene går, og det er sådan set en naturlig proces, som man ikke kan gøre noget ved.
Nogle venner er imidlertid specielle: de føles som sjælevenner, fordi man har fornemmelsen af, at man kender hinanden fra første sekund. Det er imod logikkens love, men er vel beslægtet med det, der styrer én hen imod en person, man forelsker sig i. Ens veninde, søster eller nabo føler ikke nogen magnetisme, men det gør man selv, og det gælder også med sjælevenner. På en eller anden sær facon er det, som om man genkender denne person, selv om han/hun er helt ny i ens liv. Meget sært og meget magisk ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar