Penge og den slags ...

Jeg er beklageligvis ikke nogen ørn til økonomi, hvilket ofte har sviet til mig, men jeg har dog hurtigt kunnet se, at den udbredte tro på, at de rige skaber rigdomme for fattige, er forkert. Sådan fungerer det bare ikke. "Trickle down economics" er forestillingen om, at skattelettelser for de rige, øger rigdommen for alle i samfundet, og  den overtro (for andet er det såmænd ikke) har virkelig vist sig svær at få has på, selv om den er blevet modbevist den ene gang efter den anden. I virkelighedens verden er det altid den såkaldt "lavere middelklasse", der løfter samfundet med sit forbrug og ikke rigmanden.

Faktisk tror jeg, at en af grundene til, at denne herre er så populær i sit hjemland er, at hr. og fru Menigmand Amerikaner tror på "trickle down"-myten og drømmer om at få det, han har, men som de ikke selv har de store chancer for at få ....

Yahya Hassan-anmeldelse

Yahya Hassan er født i Aarhus i 1995, så han er faktisk indfødt dansker, selv om hans muslimske familie er palæstinensiske indvandrere.

I sin første digtsamling, "Digte" fra 2013, gav han et voldsomt billede af et dysfunktionelt familieliv med en voldelig far, men også af sine egne ret omfattende kriminelle aktiviteter.
Salget var forrygende og interessen stor, for dette var et stærkt formuleret digterisk bud på en ny form for integrationsdebat, der blandt andet omfattede en kritik af indvandrerne og den måde, den muslimske tro blev udnyttet i det danske samfund.
Digtene emmede af vrede og var fulde af angreb til højre og venstre, idet ikke mange gik ram forbi.
Da jeg første gang læste dem, slog det mig, at disse digte faktisk ville gøre sig bedre på en scene. De kan minde om rap-tekster eller det, man kalder "action poetry", der er en digterisk form, der udtrykker en enorm energi, er voldsomme og uberegnelige. Yahya Hassan er virkelig som født til poetry slam-arrangementer, hvor de deltagende digtere så at sige duellerer med hinanden på ord.
Om man kunne finde andre digtere med den samme - eller en lignende - voldsomhed i alt, ved jeg ikke, men det skulle ikke forbavse mig, om de er en mere skjult del af det digteriske miljø. Jeg mener nemlig, at disse år lægger op til et opgør med det elitære og mølædte, der har præget en stor del af mange nutidige forfatterskaber.

Mere eftertænksom

I sin anden digtsamling, der udkom i 2019, tager Yahya Hassan mange emner op, der optrådte i den første, men man fornemmer nu alligevel en vis udvikling, for han virker mere eftertænksom. Midt i sin irritation og utålmodighed med omverdenen gør han sig tanker Han kan lide ordspil og er dygtig til at formulere dem som for eksempel "... bedrevidende med bedre viden" og "... at dø af at overleve".
Nogle af udsagnene står stærkt som for eksempel "... pisker børnene med idyl". Har han lært af sine erfaringer med vold og fængselsophold og er blevet mere voksen?
Mener han det, når han i digtet "Vantro" skriver "... jeg har en bændelorm i ånden"? Det er muligt, for jeg synes jo altså, at han virker mere moden, og at hans udtrykskraft er bedre end i den første digtsamlling.

De frygtløse berserker

Digteren i begge digtsamlinger minder mig dog allermest om de gamle vikingers elitesoladater, de frygtede og frygtløse berserker, der var kendt for at gejle sig selv op til voldsom vrede og usvigelig kampvilje. I deres selvvalgte trancelignende tilstand var de virkelig som besatte, for det var, hvad de ville være ...

https://arbejderen.dk/anmeldelse/bedrevidende-med-bedre-viden

Tiger-smil

Sådan ser en vred og truende tiger ikke ud: den "smiler", hvilket gør, at den får gjort opmærksom på sine gode, stærke tænder uden direkte at true den person, der fodrer den. Smart og en taktik, man også kan bruge i menneskenes verden. Selv holder jeg meget af ironi og forsøger at udskifte diverse eder og forbandelser med ironiske eller humoristiske bemærkninger. Det virker faktisk, men er svært for en hidsig person som mig, der mest har lyst til at smadre, kvæste og myrde visse ulidelige personer ....

Valentinsdag

Det hele handler om frugtbarhed og parringer, hvilket selvfølgelig altid har spillet en stor rolle i alle menneskesamfund. Ikke alle har dog været så åbenlyst lystne som romerne, når de fejrede denne dag, der var dedikeret til repræsentanten for kvinder og ægteskab, nemlig Juno. Dagen blev også set som starten på foråret, hvilket desværre ikke passer helt godt med vore erfaringer i nutiden. 

I Rom havde man et
Legenderne fortæller endvidere om et stort kærlighedslotteri. Byens kvinder lagde deres navne i en stor urne, og byens ungkarle fik så æren af at trække et af dem. Legenderne siger, at denne årlige parring af kvinder og mænd ofte førte til, at parret forelskede og giftede sig.
Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at de kristne folk hadede nogle af de romerske traditioner. Til sidst var det faktisk almindeligt, at kirkens mænd gjorde op med hedenske fejringer ved at give dem nye kristne navne og give dem et mere ’sofistikeret’ kristent indhold.

I 498 besluttede pave Gelasius, at den 14. februar skulle være Skt. Valentins Dag, og dagen skulle stå i martyren Skt. Valentins navn. Det "usædelige" romerske elskovslotteri blev dømt ukristeligt og forbudt.

I USA er Valentinsdag blevet en stor kommerciel dag, som man markerer med gaver, kort, osv.. Alt sammen noget, der koster en masse penge. Esther Howland, en amerikansk dame, der boede i Massachusetts, fik sit første valentinskort fra England i 1847. Det må have haft en effekt, siden kvinden startede sin egen produktion, og omsatte for ca. 100.000 US dollar om året i 1850.

Et "indbygget" våben?

Jeg har ofte ønsket at finde et våben, man kunne bære usynligt og dermed hemmeligt. Ikke at jeg forventer at blive overfaldet, hvor jeg end går og står, men jeg er ikke blind for, at det kan ske. Min oplevelse med et taskerøveri på en kirkegård har nemlig gjort mig opmærksom på muligheden af, at man kan komme ud for andre - og værre - overfald. Vejen fra denne erkendelse til tanken om våben er såmænd ikke så lang, så jeg overvejer altså, HVAD man kan gøre.
Måske et våben, der er udformet som et uskyldigt smykke, kunne være sagen? Kunne det være noget i stil med denne ørering? Dvs. noget, der ikke ligner et våben, men som er/kan være det? Et smykke som dette kan udgøre et stærkt våben, hvis man bruger det korrekt, dvs. sigter på de mest sårbare steder på det menneskelige legeme. Det eneste problem vil være at sørge for, at man ikke mister det til overfaldsmanden, sådan at ens våben ender med at blive vendt imod én selv.
Alt i alt må man sige, at en god muskelkraft og smidighed nok er det bedste "våben", man kan få, medmindre overfaldsmanden er bevæbnet med en kniv eller pistol. Desværre er naturen på dette punkt en drillepind, for begge dele aftager jo med alderen, så hvad pokker gør man?

På slingrekurs med Einstein ....

Var han den mest intelligente mand, vor verden har set? Ja, på nogle områder, men mærkeligt nok havde han ikke altid helt styr på sine egne teorier. Hans to store relativitetsteorier holder dog vist nok den dag i dag over for alle observationer, men der kan selvfølgelig sidde et eller andet hidtil ukendt geni, der er i fuld gang med at punktere dem. 
Forøvrigt lader det til, at Einstein er kendt for en række fejltagelser i forbindelse med sin egen teori.

Kosmologi: Einsteins almene relativitetsteori forudsiger, at Universet enten udvider sig eller skrumper, og han antog uden videre, at Universet er statisk. Faktisk "snød han på vægten", som man siger ved at optage en kosmologisk konstant i ligningerne, der så førte til en matematisk model af et statisk univers.

Tyngdebølger: Einsteins almene relativitetsteori forudsiger gravitationsbølger, men han var ikke selv overbevist. Han skrev en artikel om, at gravitationsbølger er umulige og sendte den til et tidsskrift, men fik i hovedet igen med faglige begrundelser for, at han havde taget fejl. Indvendingerne overbeviste ham, så han skrev en ny artikel med den modsatte konklusion.

Gravitationslinser: Einsteins teori forudsiger gravitationslinser, dvs. at lys kan forstærkes af tyngdefelter fra planeter og galakser, men mente ikke, at det var værd at skrive om. En kollega fik ham dog på andre tanker, og i 1936 skrev han en artikel om emnet, idet han dog fastholdt, at det var uvigtigt, og at det aldrig ville blive observeret i praksis. Her tog han dog fejl, for astronomer observerer hele tiden gravitationslinser i ekstragalaktisk astronomi.

Kvantemekanik: Einstein var en af grundlæggerne af den tidlige kvantemekanik, og han skrev artikler om fotoners vekselvirkning med stof. Han kunne imidlertid ikke lide den senere kvantemekanik og dens principper om, at verden i princippet er styret af tilfældighedens love, hvilket han bl.a. diskuterede med Niels Bohr.

Forenet feltteori: Denne teori skulle forene gravitation med elektromagnetismen, og var noget han arbejdede med i mange år, uden at der rigtig kom noget ud af det.

Hvad intelligens angår, så er der en sød myte om, at Einstein selv udtrykte sig mest begejstret om den klogskab, han så demonstreret i en ung piges smarte måde at få en kalv til at følge sig: hun stak et par fingre i munden på den, som den suttede ivrigt på i den tro, at de indeholdt mælk. Derpå  fulgte den hende som sin surrogat-mor, hvor hun end ville have den hen. Om myten er sand, aner jeg ikke, men jeg synes, at den er sød, fordi verdens angiveligt klogeste mand erkender, at intelligens er mange ting ....

Evige sterotyper

En gullaschbaron var en spekulant der under 1. verdenskrig blev rig på fabrikation og eksport til Tyskland af varer af tvivlsom kvalitet. Typisk for manges holdning fra den tid har den liderlige og forbrugeriske velhaver tydelige jødiske træk. Damen fremstilles som damer med hendes erhverv ses, nemlig meget imødekommende over for manden med de mange penge. Dvs. to fordomme blev sat sammen til et udsagn om noget, der regnedes for eviggyldigt i vort samfund. At damen smutter i tøjet og går sin vej, hvis manden ikke hoster op med de penge, hun forventer, at han har til hende, er sikkert rigtigt nok, for dette handler jo ikke om en forelskelse fra hendes side. For hende er han næppe andet end en pengetank, men på samme måde ville han jo stikke af, hvis hun viste sig at være mindre skøn, end han har betalt for. En handel er en handel, og det går begge veje.
Sådan var det dengang, og sådan er det også nu, selv om nogle af spillereglerne er ændret. Således ville det ikke falde i god jord at definere en rigmand som en herre af jødisk oprindelse. De har nemlig vist at kunne være af en hvilken som helst nationalitet ....