Fantastisk?!!!

Jeg så et program om en mordudredning, hvor en af kriminalfolkene afhørte ofrets bedste veninde. Hun gav hende prædikatet "sød, venlig og sjov", hvilket man gudskelov kan sige om mange mennesker. Den morddømtes venner kaldte hende til gengæld "fantastisk", og det er jo mægtigt, at nogen mener det om én. Bedømmelsen hvilede dog på et noget underligt grundlag, for hvorfor var hun "fantastisk"? Jo, fordi hun så video sammen med dem og godt kunne lide skæg og ballade.
Da jeg fik tænkt mig om, fandt jeg det meget mærkeligt, at man får en bedømmelse som "fantastisk" på et så spinkelt grundlag. Jeg vil mene, at disse unge mænd tager lige lovlig let på ordene og deres værdi. For at være "fantastisk" skal man nemlig efter min mening være sådan en person som f.eks. Dalai Lama, Einstein eller Tesla, og det var dette mordoffer skam langt fra. Hun var bare en sød og venlig samt bundreel pige.

Når man betaler sig til sikkerhed og får usikkerhed

(Arbejderen er vist den eneste, der har bragt noget om dette yderst interessante emne: https://arbejderen.dk/leder/hvor-er-forargelsen)

Sagen drejer sig om det schweiziske firma Crypto AG, der regnes for at være verdens førende sikkerhedsfirma, og som har leveret krypteret kommunikationsudstyr til diverse ambassader og regeringer i årevis.For nogen tid siden fandt man ud af, at firmaet siden 1950'erne har været ejet af den amerikanske efterretningstjeneste CIA og den vesttyske efterretningstjeneste, BND. Efterhånden har CIA dog købt tyskerne ud af samarbejdet og fortsatte så alene, hvilket kom frem, da Washington Post og det tyske ZDF offentliggjorde hemmelige CIA-dokumenter.

Man skulle tro, det var en James Bond-film, men nej, det er den rene, skære sandhed, og vi befinder os stadig i virkelighedens verden, selv om det danske Forsvar og Forsvarsministerium siden 1990’erne har brugt millioner af kroner på indkøb af krypteringsudstyr hos Crypto AG. Et udstyr, der har givet USA uhindret adgang til at følge al dansk kommunikation, hvilket dog ikke lader til at bekymre de danske myndigheder i nævneværdig grad, så man må nok gå ud fra, at de har været orienteret om Crypto AG's tætte forbindelser til USA. På grund af den amerikanske whistleblower Edward Snowdens opsnapning af diverse dokumenter i 2013, da han var tilkyttet spiontjenesten NSA, ved vi dog, at der er tale om et meget nært samarbejde mellem Danmark og USA, og at sidstnævnte ikke undså sig fra at spionere på både venner og fjender.
Er jeg forarget? Ja! Forbavset? Næh! Faktisk er det nogenlunde sådan, jeg forestillede mig virkeligheden med et paranoidt USA og et tjenstivrigt Danmark. Pinligt er det dog, for vi er trods alt ikke USAs vasal.

Digitalt tyranni

Endelig noget, der fungerer i klagesystemet: i går klagede jeg over, at en mig totalt ubekendt mandsperson påstod, at han var flyttet ind hos mig, og i dag kom så "Afgørelse om aktindsigt vedr. registrering af ukendt person på din adresse". Jeg må indrømme, at det var en hurtig ekspedition, men det fik mig til at tænke nærmere over konsekvenserne af, at en indflytning åbenbart ikke skal indberettes af beboeren af et hus eller en lejlighed, men af tilflytteren. Formentlig ville fremtidige skrivelser fra Skattevæsenet have fået mig på sporet, men sikkert er det ikke, for hr. XX havde jo udfyldt alle papirerne.
Reglerne om registrering af bopæl i Danmark er fastlagt i CPR-lovens § kapitel 3, særligt lovens § 6. Det er kommunerne, der registrerer flytninger i CPR, også selv om den er anmeldt via NemID. Hvis man har anmeldt flytning, men ikke har modtaget sundhedskortet, skal man derfor kontakte ens bopælskommune og ikke CPR-kontoret.
Hvad nu, hvis man ikke har en computer, og heller ikke har tjek på det med NemId? Myndighederne i vort land tager åbenbart for givet, at alle borgere er yngre, velfungerende mennesker, selv om der bliver flere og flere gamle, men måske ikke altid så vakse indbyggere her i landet. Det samme problem som med NemId gælder sådan noget som MobilePay og rejsekort på mobilen, der kræver en smartphone. Der er sikkert rigtig mange ikke-yngre af vore medborgere, der stadig elsker deres gamle, hyggelige Nokia, og som ikke har planer om at give en mindre formue for købet af noget nyt og avanceret. Hvad skal de gøre, når de allerede på forhånd er lukket ude fra disse efter min mening unødvendige nyskabelser? Er denne udvikling myndighedernes vink med en vognstang: læg jer ned, gamlinge, hold kæft og dø??!!!!

Når man ikke er sin gage værd

Her ser man svindler og tyveknægt Britta Nielsen i hendes velmagtsdage. Bemærk det lille, hånlige smil, der fortæller os alt om, hvad hun er for en person

Denne sag har virkelig forarget mig, for de penge hun stjal kom fra satspuljemidlerne, der stammer fra ældre og handicappede. At hun slipper af sted med sine tyverier af ialt ca. 117.000.000 kr. og blot får en dom på sølle på 6,5 års fængsel for noget, der er og bliver en skandale, og den korte straf er virkelig salt i såret, også fordi hun næppe kommer til at sidde tiden ud.
Hendes dom er jo nærmest kun et rap over de tyvagtige fingre, der kom alt for langt ned i kagedåsen, om jeg så må sige, også fordi der stadig er ca. 47.000.000, som der ikke kan gøres rede for, da de tilsyneladende bare er gået op i røg. Vi er sikkert mange, der mistænker, at disse mange penge er blevet stukket til side til den dag, hvor hun kan forlade fængslet som en fri kvinde. Noget, der formentlig kommer til at ske før tid, da hun jo er ekspert i at virke tilforladelig og nok vil fremstå som en, der aldrig bryder reglerne for "god opførsel".
Det allermest forargelig er dog, at den slendrian, der har hersket på hendes arbejdsplads, ikke får nogen retslige konsekvenser for hendes kolleger og foresatte. De fik bl.a. deres gage for at beskytte skatteborgerne imod at skulle se deres penge ryge i lommen på svindlere og bedragere, så hvad lavede de egentlig i arbejdstiden? Gik det hele op i hyggesnak og kaffedrikning?

Den "modne teenager"

Et typisk teenage-værelse med masser af billeder af den labre "vampyr", Robert Pattinson. fra "Twilight". Det eneste, der bryder med det typiske, er den midaldrende, henslængte fan på sengen. Som hun ligger dér, er hun kind mod kind med idolet, så hun er tydeligvis vildt forelsket i ham - ligesom de teenage-døtre, hun muligvis har.
Hvor man bærer over med teenagerne, så vil mange til gengæld forkaste hendes varme følelser for vampyr-skuespilleren og kalde dem latterlige. Det mange gøre ene og alene på grund af hendes alder, selv om begrebet "cougar" efterhånden ikke er ukendt i vor samtid.

I "det virkelige liv" ville en dame som den henslængte på sengen formentlig ikke have mange chancer for virkelig at komme i bukserne på hr. Pattinson. Teenageren derimod har en teoretisk chance for lidt af hvert, for hun rangerer højere som sex-partner både i og uden for virkelighedens verden end sin mor. At denne holdning også latterliggør damens følelsesliv er dog trist.

Sure Else

Ja, det er sørme surt, at andre er glade, velfornøjede og måske også forelskede, når man selv er sur og tvær. Selv om det forholder sig sådan, må man dog forsøge at få styr på sin surhed, ikke bare for andres, men også for ens egen skyld, så man ikke bliver kvalt i galde. Alt taget i betragtning, er det jo ikke det glade par, der er skyld i ens eget dårlige humør. Eller sagt på en anden måde: de svæver på lyserøde skyer og har ikke gjort noget for at gøre én sur. Faktisk ser de formentlig slet ikke andre mennesker.
Andet end misundelse kan dog styre ens dårlige humør, sådan som det skete for mig forleden i en Irma-butik, hvor jeg ofte slår mine folder. Jeg indrømmer, at jeg var træt og sur, da jeg kom, og at det ikke blev bedre af, at et klodset fruentimmer havde placeret sin kolossale rygsæk på den del af båndet, hvor mine varer skulle op. Desuden var hun enormt længe om at betale, hvilket gjorde, at jeg efterhånden var som en gryde i kog. Da hendes rygsæk spærrede, sådan at ekspedienten ville give mig den del af båndet, der var længst væk fra terminalen, kogte den over: jeg flyttede arrigt mine varer over på den del af båndet, hvor rygsækken lå. Dette fik den kludrevorne ejer af bemeldte ejendel til at udbryde sådan noget som "hov-hov" fulgt af et "nå der er sandelig én, der har travlt hva'?"
"Næh," sagde jeg, "jeg venter bare på, at du forsvinder."
Og det gjorde hun så, idet hun arrigt rykkede sin rygsæk til sig med en ond skulen til mig.
"Slem Else"? Tjah, i hvert fald en sur, tvær og utålmodig Else, der tillod sig selv at oparbejde en vrede over en mindre ting, der burde have været ignoreret.

Adelsmanden, der blev en af kommunismens fædre

Det er sikkert de færreste, der tænker på Vladimir Ilyich Ulyanov - hvis alias var Lenin - som adelsmand. Han var jo revolutionær og en af kommunismens fædre, så hvem forestiller sig, at han også var adelig? Ingen vil jeg tro, men det passer faktisk. Han blev født i 1870 og døde i 1924, idet han regerede fra 1917 til 1924, hvor han efterfulgtes af Joseph Stalin. Det var i Lenins regeringstid, at Rusland blev en kommunistisk etpartistat.
Oprindelig stammede han fra en ret velhavende middelklassefamilie, og det var hans far, Ilja, der blev adlet på grund af sine fortjenester som embedsmand. Noget, der formentlig har betydet, at også den revolutionære søn også gjaldt som adelsmand. En detalje, der mere er en pudsighed end noget af praktisk betydning, for hverken han eller hans mindst lige så revolutionære bror, hvis planer om at myrde zaren førte til hans henrettelse, viste nogen interesse for familiens "ophøjelse".
Med sin pæne sociale baggrund syntes vejen at være udstukket for den unge mand, der med sin begavelse sikkert ville have kunnet gøre karriere inden for systemet. Noget, han dog slet ikke lagde op til.