Den falske optik

Dagens indrømmelse hér et par dage efter den latterlige dom: det vil tage LANG tid, før jeg glemmer Britta Nielsen-sagen. Sådan vil det sikkert også være for mange andre danskere, for magen til led kælling skal man da lede efter. At en del af hendes forsvar bestod i påvisningen af det beklagelige faktum, at der ikke blev ført kontrol med hendes arbejde i Socialstyrelsen, gør det hele endnu mere grotesk. Dem, der burde have ført kontrol, svigtede, men ses dette som pligtforsømmelse, og bliver de straffet? Næh, de går åbenbart fri, og det er det allermest forargelige i denne groteske sag. De har modtaget deres gage for at sikre, at en medarbejder ikke kunne gøre det, som hun faktisk har gjort i 25 år, og det er altså ikke i orden.
Undervejs i den langvarige retssag har Britta udtrykt en vis anger, men da den ikke følges op af oplysninger om, hvor de "forsvundne" 47.000.000 kr. er blevet af, så er der kun tale om spil for galleriet. Ikke blot fik hun sig en krokodillefarm, men hun har også lært at fælde krokodilletårer, så den anger giver jeg ikke meget for. Hun mente sig berettiget til de penge, hun stjal, for "hun havde haft en hård barndom".

Selv om der ikke umiddelbart er nogen lighed mellem en bedrager som Britta Nielsen og den amerikanske seriemorder John Wayne Gacy, der myrdede rigtig mange smådrenge, så ser jeg den samme proportionsforvrængning hos dem begge. Britta mente, at hendes tyverier kunne undskyldes med tidligere modgang, og Gacy fattede ikke, at hans mordorgier gjorde, at man beskrev ham som et uhyre i pressen. Faktisk så han det som vildt fornærmende og helt igennem ubegrundet. I hans optik var de myrdede drenge ikke nær så meget værd som hans følelser og den kløe, der fik ham til at torturere og dræbe dem.
Sådan nogle forbrydere tror, at andre er statister i deres liv, og de ser dem ikke som mennesker med deres egne behov, fremtidsdrømme eller talenter, og det er faktisk deres største forbrydelse.

Selvmord - et valg uden fortrydelsesret

Sikke dog et opbud for at redde en selvmordskandidat! Og så hænger han bare fra en første sals-altan! Hvis han lader sig falde, får han højst knubs, for det dér dør man altså ikke af.
Jeg skal såmænd gerne indrømme, at selvmord KAN være en løsning på problemer, der ikke kan løses på anden måde. Faktisk KAN det være den eneste løsning på noget, der forekommer selvmorderen ubærligt. Her tænker jeg så på alt slemt lige fra kz-lejre til cancer, ALS og lignende ubærlige sygdomme. Det er ikke en løsning, jeg ser ned på, men jeg vil dog lige påpege, at også den slags slemme situationer kan være til at leve med, hvis man vil.

Selv om Stephen Hawking var alvorligt syg af ALS og vidste, at det efterhånden ville blive endnu værre, så valgte han at leve livet og tage det, som det kom. Han giftede sig og fik tre børn, bl.a. datteren Lucy Hawking, der er børnebogsforfatter.

Stephen Hawking fortsatte sit arbejde og sine studier, selv om han kropsligt forfaldt mere og mere. Han - om nogen - er beviset på, at fravalget af "den nemme udgang" er umagen værd, hvis man altså selv investerer noget i det ....

Fantastisk?!!!

Jeg så et program om en mordudredning, hvor en af kriminalfolkene afhørte ofrets bedste veninde. Hun gav hende prædikatet "sød, venlig og sjov", hvilket man gudskelov kan sige om mange mennesker. Den morddømtes venner kaldte hende til gengæld "fantastisk", og det er jo mægtigt, at nogen mener det om én. Bedømmelsen hvilede dog på et noget underligt grundlag, for hvorfor var hun "fantastisk"? Jo, fordi hun så video sammen med dem og godt kunne lide skæg og ballade.
Da jeg fik tænkt mig om, fandt jeg det meget mærkeligt, at man får en bedømmelse som "fantastisk" på et så spinkelt grundlag. Jeg vil mene, at disse unge mænd tager lige lovlig let på ordene og deres værdi. For at være "fantastisk" skal man nemlig efter min mening være sådan en person som f.eks. Dalai Lama, Einstein eller Tesla, og det var dette mordoffer skam langt fra. Hun var bare en sød og venlig samt bundreel pige.

Når man betaler sig til sikkerhed og får usikkerhed

(Arbejderen er vist den eneste, der har bragt noget om dette yderst interessante emne: https://arbejderen.dk/leder/hvor-er-forargelsen)

Sagen drejer sig om det schweiziske firma Crypto AG, der regnes for at være verdens førende sikkerhedsfirma, og som har leveret krypteret kommunikationsudstyr til diverse ambassader og regeringer i årevis.For nogen tid siden fandt man ud af, at firmaet siden 1950'erne har været ejet af den amerikanske efterretningstjeneste CIA og den vesttyske efterretningstjeneste, BND. Efterhånden har CIA dog købt tyskerne ud af samarbejdet og fortsatte så alene, hvilket kom frem, da Washington Post og det tyske ZDF offentliggjorde hemmelige CIA-dokumenter.

Man skulle tro, det var en James Bond-film, men nej, det er den rene, skære sandhed, og vi befinder os stadig i virkelighedens verden, selv om det danske Forsvar og Forsvarsministerium siden 1990’erne har brugt millioner af kroner på indkøb af krypteringsudstyr hos Crypto AG. Et udstyr, der har givet USA uhindret adgang til at følge al dansk kommunikation, hvilket dog ikke lader til at bekymre de danske myndigheder i nævneværdig grad, så man må nok gå ud fra, at de har været orienteret om Crypto AG's tætte forbindelser til USA. På grund af den amerikanske whistleblower Edward Snowdens opsnapning af diverse dokumenter i 2013, da han var tilkyttet spiontjenesten NSA, ved vi dog, at der er tale om et meget nært samarbejde mellem Danmark og USA, og at sidstnævnte ikke undså sig fra at spionere på både venner og fjender.
Er jeg forarget? Ja! Forbavset? Næh! Faktisk er det nogenlunde sådan, jeg forestillede mig virkeligheden med et paranoidt USA og et tjenstivrigt Danmark. Pinligt er det dog, for vi er trods alt ikke USAs vasal.

Digitalt tyranni

Endelig noget, der fungerer i klagesystemet: i går klagede jeg over, at en mig totalt ubekendt mandsperson påstod, at han var flyttet ind hos mig, og i dag kom så "Afgørelse om aktindsigt vedr. registrering af ukendt person på din adresse". Jeg må indrømme, at det var en hurtig ekspedition, men det fik mig til at tænke nærmere over konsekvenserne af, at en indflytning åbenbart ikke skal indberettes af beboeren af et hus eller en lejlighed, men af tilflytteren. Formentlig ville fremtidige skrivelser fra Skattevæsenet have fået mig på sporet, men sikkert er det ikke, for hr. XX havde jo udfyldt alle papirerne.
Reglerne om registrering af bopæl i Danmark er fastlagt i CPR-lovens § kapitel 3, særligt lovens § 6. Det er kommunerne, der registrerer flytninger i CPR, også selv om den er anmeldt via NemID. Hvis man har anmeldt flytning, men ikke har modtaget sundhedskortet, skal man derfor kontakte ens bopælskommune og ikke CPR-kontoret.
Hvad nu, hvis man ikke har en computer, og heller ikke har tjek på det med NemId? Myndighederne i vort land tager åbenbart for givet, at alle borgere er yngre, velfungerende mennesker, selv om der bliver flere og flere gamle, men måske ikke altid så vakse indbyggere her i landet. Det samme problem som med NemId gælder sådan noget som MobilePay og rejsekort på mobilen, der kræver en smartphone. Der er sikkert rigtig mange ikke-yngre af vore medborgere, der stadig elsker deres gamle, hyggelige Nokia, og som ikke har planer om at give en mindre formue for købet af noget nyt og avanceret. Hvad skal de gøre, når de allerede på forhånd er lukket ude fra disse efter min mening unødvendige nyskabelser? Er denne udvikling myndighedernes vink med en vognstang: læg jer ned, gamlinge, hold kæft og dø??!!!!

Når man ikke er sin gage værd

Her ser man svindler og tyveknægt Britta Nielsen i hendes velmagtsdage. Bemærk det lille, hånlige smil, der fortæller os alt om, hvad hun er for en person

Denne sag har virkelig forarget mig, for de penge hun stjal kom fra satspuljemidlerne, der stammer fra ældre og handicappede. At hun slipper af sted med sine tyverier af ialt ca. 117.000.000 kr. og blot får en dom på sølle på 6,5 års fængsel for noget, der er og bliver en skandale, og den korte straf er virkelig salt i såret, også fordi hun næppe kommer til at sidde tiden ud.
Hendes dom er jo nærmest kun et rap over de tyvagtige fingre, der kom alt for langt ned i kagedåsen, om jeg så må sige, også fordi der stadig er ca. 47.000.000, som der ikke kan gøres rede for, da de tilsyneladende bare er gået op i røg. Vi er sikkert mange, der mistænker, at disse mange penge er blevet stukket til side til den dag, hvor hun kan forlade fængslet som en fri kvinde. Noget, der formentlig kommer til at ske før tid, da hun jo er ekspert i at virke tilforladelig og nok vil fremstå som en, der aldrig bryder reglerne for "god opførsel".
Det allermest forargelig er dog, at den slendrian, der har hersket på hendes arbejdsplads, ikke får nogen retslige konsekvenser for hendes kolleger og foresatte. De fik bl.a. deres gage for at beskytte skatteborgerne imod at skulle se deres penge ryge i lommen på svindlere og bedragere, så hvad lavede de egentlig i arbejdstiden? Gik det hele op i hyggesnak og kaffedrikning?

Den "modne teenager"

Et typisk teenage-værelse med masser af billeder af den labre "vampyr", Robert Pattinson. fra "Twilight". Det eneste, der bryder med det typiske, er den midaldrende, henslængte fan på sengen. Som hun ligger dér, er hun kind mod kind med idolet, så hun er tydeligvis vildt forelsket i ham - ligesom de teenage-døtre, hun muligvis har.
Hvor man bærer over med teenagerne, så vil mange til gengæld forkaste hendes varme følelser for vampyr-skuespilleren og kalde dem latterlige. Det mange gøre ene og alene på grund af hendes alder, selv om begrebet "cougar" efterhånden ikke er ukendt i vor samtid.

I "det virkelige liv" ville en dame som den henslængte på sengen formentlig ikke have mange chancer for virkelig at komme i bukserne på hr. Pattinson. Teenageren derimod har en teoretisk chance for lidt af hvert, for hun rangerer højere som sex-partner både i og uden for virkelighedens verden end sin mor. At denne holdning også latterliggør damens følelsesliv er dog trist.