Den røde tråd i den sorte afrikaner Sarah Baartmans liv var hvide mænd, der udnyttede, misbrugte og nedværdigede hende på forskellig vis. Det er sørgeligt at tænke på, at et menneske kan blive foragtet for noget, der ikke er foragteligt, og udnyttet som "mindreværdig" af en uforstående verden, men sådan gik det desværre med Sarah fra Sydafrika.
Sarah Baartman hed oprindelig noget andet, men hendes egentlige navn er gået tabt, og hun er kendt under sit tildelte navn, (der dog somme tider staves anderledes). Hun blev født i 1789 og hørte til Khoikhoi-stammen, hvis medlemmer senere blev kaldt hottentotter. Som ganske ung blev hun giftet væk, og på det tidspunkt var hendes forældre formentlig allerede døde. Det barn, hun fødte i ægteskabet, døde trist nok meget ung, og så vidt jeg kan se, var hun uden slægtninge, der kunne tage sig af hende og rådgive hende i en verden, der blev oversvømmet af hvide såkaldte kolonisatorer. At de først og fremmest var erobrere, der lagde beslag på ejendele og områder, der tilhørte de oprindelige folkeslag, er vi først nu ved at erkende, men sådan var det.
Inden Sarah blev født, boede der betydeligt færre hvide indbyggere i landet, men omkring 1780 var der 10.000, og de fyldte! De første ofre for disse hvide, engelske og hollandske indvandrere var de stammer, som Sarah hørte til, for de var nærmest forsvundet i løbet af ganske få år. Hvad personen Sarah angik, så blev hun - åbenbart uden videre - gjort til slave af en mand ved navn Peter Caesar, der bedømt ud fra navnet vel sagtens har været engelsk. Hvorom alting er, så blev hun tvunget til at flytte til Cape Town, hvor hun primært arbejdede med børnepasning i to år. For at det ikke skal være løgn, blev hun derpå sørme endnu engang gjort til slave, denne gang af en hollænder ved navn William Dunlop, der arbejdede for englænderne. (Gad vide, om Peter Caesar solgte hende til hollænderen - hm!!!)
Denne nye "herre" tvang hende til at underskrive en kontrakt, der angiveligt ville give hende penge og forskellige goder. Hun underskrev kontrakten den 29. oktober 1810 og havnede derefter i London, hvor hun blev set som en sensation på grund af sit ydre. Store numser må have været i høj kurs, for det var det, de måbende englændere fokuserede på, da hun blev tilknyttet et cirkus, hvor hun blev udstillet som et dyr i bur, men med betegnelsen "The Hottentot Venus". Her blev hun udsat for mange forskellige ydmygelser og direkte nedværdigelser, bl.a. af seksuel art.
Hun blev lånt ud eller udlejet til velhavere, der ville have noget "underligt" eller "eksotisk" som underholdning ved deres selskaber. Nogle steder fik tilskuerne udleveret en pind, som de så kunne prikke til hende med, hvilket er en dybt nedværdigende og umenneskelig behandling af et menneske.
Det, der tiltrak opmærksomheden, var og blev hendes figur. Den store numse, der altså fascinerede datidens mennesker, fik imidlertid en ironisk parallel, da tournuren, der gav almindelige europæiske kvinder en silhuet som Sarahs, blev moderne. Var Sarah med til at inspirere modeskaberne? I Danmark var tournuren højeste mode i tidsrummet 1868-1890, og det kan da godt være, at Sarah var en af dem, der inspirerede til den, men det er ren spekulation, der ikke kan afgøres med sikkerhed.
Den 24. november 1810 forsøgte den velmenende organisation, The African Association, at få sat en stopper for udnyttelsen af denne totalt hjælpeløse kvinde, der var strandet i et fjendsk og fremmed samfund, hvor hun blev udnyttet på det groveste. De førte en retssag på hendes vegne, men det hele fusede ud, da hun blev nødt til at skrive under på, at hun så sandelig ikke blev seksuelt udnyttet, og at hun var helt indforstået med de ting, hun blev udsat for. Det betød, at dette forsøg på at hjælpe hende endte med, at sagen blev afvist. Hun fik dog mere bevægelsesfrihed, fordi der var mere fokus på, hvad hun kom ud for.
Sarah havde haft et hårdt og nedværdigende liv, der nu blev endnu værre, da hendes "herre", William Dunlop, døde, og hun havnede i kløerne på en anden. Han hed Henry Taylor, og han udnyttede og mishandlede hende ligesom Dunlop, men så solgte han hende til nogle personer, der trænede dyr. Hun blev nemlig set som en form for dyr og blev udstillet i et bur sammen med andre dyr. Alt det, der skete med hende, efterlod hende syg og sølle, men åbenbart ikke uden seksuelle kvaliteter, for hun blev i hvert fald gravid. Dette førte til hendes død som 26-årig i Paris den 29. december 1815.
Ikke Sarah selv, men en figur af hende
Man skulle tro, at så havde hun da fået fred, men nej. Ikke engang en grav fik hun, for hendes lig - eller dele af det - blev fremvist som en kuriositet indtil 1974, hvor Nelson Mandela forlangte at det, der var tilbage af hende på dette tidspunkt - dvs. hendes skelet - blev udleveret og begravet i Sydafrika.
Sydafrikansk og fransk embedsmand ved siden af Sarah-figuren, inden den sendes til Afrika
Det lykkedes dog først at få Nelson Mandelas krav opfyldt otte år senere, men hun blev først begravet den 9. august 2002.
Der er kommet film, dokumentarer og bøger om Sarah og hendes skæbne, og hun står nu som et symbol på både kvinde- og raceforfølgelse, for hun gennemgik begge dele i rigtig mange år. Faktisk det meste af hendes voksne liv ....
https://www.bbc.com/news/magazine-35240987
https://www.news.uct.ac.za/article/-2014-12-01-the-humility-of-sarah-baartman
Wikipedia
