Writer's Block

Eftersom det er nogen tid siden, jeg sidst udgav en bog, er jeg blevet spurgt, om jeg har fået "Writer's Block". Det er en slem tilstand, der kan ramme ellers aktive og flittige skribenter, og det glæder mig at kunne meddele, at jeg ikke lider af denne ubehagelige "sygdom". Nej, jeg har bare besluttet mig for at holde pause og overveje, hvad jeg egentlig vil. At udgive og udgive i én uendelighed kan være sjovt i et vist tidsrum, men jeg tror ikke, det er den bedste måde at give udløb for sin skrivelyst. Ergo: jeg samler, hvor jeg før spredte min skrivelyst ....

Når idoler falder fra en piedestal

Få amerikanere har været så beundrede som Martin Luther King. Han havde en helt speciel helte-status som borgerretsforkæmper, og derfor gjorde det ondt, da hidtil fortrolige FBI-dokumenter beskrev ham som en skiderik. F.eks. beskriver de, hvordan Martin Luther King grinende så til og tilmed kom med anvisninger, da en af hans venner voldtog en kvinde. Nok har der været rygter fremme om Kings utroskab, men voldtægt - eller bare accept af denne forbrydelse - er noget langt værre.

Som borgerrettighedsikon står King som en af de mest betydningsfulde og respekterede skikkelser i amerikansk historie, men disse nye og uventede anklager får spejlbilledet til at krakelere. De får én også til at stille sig selv det spørgsmål, om man på én gang kan være både en forbryder og en verdensberømt moralsk autoritet. Ingen af Kings bedrifter kan undskylde hans (mulige) forsyndelser, men samtidig forsvinder hans bedrifter ikke, fordi de nu er kommet frem i lyset. (Hvis det altså er sandt ....)
Som præst fortolkede King naturligt nok Gud og guddommelig lov samt inddrog religionen i mangt og meget, der i virkeligheden ikke behøvede andet end de almindeligt gældende regler om ret og uret i det menneskelige samfund. Således sagde han få måneder før sin død i en af sine prædikener: "Gud dømmer os ikke på baggrund af enkelte begivenheder eller enkelte fejl, vi har begået, men på den samlede retning i vores liv." Hér er der jo - som i alle prædikener - tale om en tolkning, da ingen jo rent faktisk ved, om der er en Gud, og om han/hun mener det ene eller det andet. Det ligner altså ønsketænkning fra Kings side.

Jeg har altid været betaget af Michael Jackson som kunstner, selv om jeg egentlig ikke er til hans musik. Han havde en utrolig karisma og et markant nærvær på scenen, der så let som ingenting forplanter sig til skærm eller filmlærred. Fordi han var en så stor kunstner er det ekstra ubehageligt at læse om hans mulige pædofili, for hvordan forener man det med hans fantastiske talent? Alle fans ønsker jo at beundre deres idol uden forstyrrende elementer, der ødelægger glansbilledet, men det kan man ikke længere med ham. At anklagerne kan være falske ved man selvfølgelig, men det er forvirrende, at der ikke er nogen entydig klarhed over situationen. Som det er nu, står han som en skurk-helt af de slemme, for pædofili er nu engang lig med børnemishandling, og sådan vil man jo helst ikke se én, man beundrer.

Det er forvirrende, at nogle idoler helt tydeligt ikke er gode og skyldfri. De er sort-hvide, hvor vi ønsker at se dem som enten det ene eller det andet. Endnu mere forvirrende er det, at vi ikke kan afskrive deres bedrifter, "bare" fordi de nu er afsløret som blakkede karakterer. Sådan er det imidlertid også med os andre, for ingen i denne verden er helt skyldfri. Således var nonnen Mother Theresa kendt som et ret ubehageligt menneske. På den ene side god, på den anden side det modsatte, så hvad er sandheden? Tjah, sandheden er nok, at ingen af os er engle ....

http://theconversation.com/j-edgar-hoovers-revenge-information-the-fbi-once-hoped-could-destroy-rev-martin-luther-king-jr-has-been-declassified-118026

Reality-serier

Jeg har aldrig før set reality-serier, men i forbindelse med en slem forkølelse blev jeg så slatten, at jeg var parat til at tage et kig på noget, der også var helt nyt for mig: MTV. Det, der fængede, var Catfish, som jeg stadig synes har en vis værdi og så Teen Mom, der rystede mig en hel del, selv om jeg må indrømme, at det også havde en vis underholdningsværdi. Og hvorfor nu det? Jo, for jeg anede ikke, at man kunne lave TV over et koncept af denne type, og det fascinerer mig på mange måder, for hvad bliver det næste?
Nå, men Teen Mom, der nu findes i flere serier med både nye og gamle medvirkende, fortæller historien om unge kvinder, deres familie og deres kærester, når en baby pludselig melder sin ankomst.
Mor og far er omkring 16 år, og graviditeten er ikke ligefrem noget, der gør livet let for de unge mennesker. I mange tilfælde fordufter fyren ret hurtigt, sådan at det bliver den unge pige og eventuelt hendes familie, der må stå for opfostringen af junior. Det kan forløbe nogenlunde glat, men i de fleste tilfælde giver det anledning til store problemer af både social, økonomisk og følelsesmæssig art.
Det, der forbløffer mig, er altså konceptet: man tager en gruppe sårbare, unge kvinder og følger dem helt ind på fødestuen og hjem igen, hvor de skal forsøge at få en hverdag op at stå. Det er altså virkelige mennesker, man følger gennem flere år, og den ældste gruppe har i omkring 10-11 år ageret TV-stjerner.
Ordet "agere" er meget betegnende for det, der foregår, for nok hedder det sig, at dette er virkeligheden, men er det nu også tilfældet? Jeg vil sige, at som årene går bliver de medvirkende bedre og bedre til at spille sig selv. De får et kamera stukket op i ansigtet, men selv om de ikke er skuespillere, så er meget af det liv, vi ser på skærmen, redigeret - og det fremgår af dialogen, at mange af dem er sig det bevidst, og at de tilrettelægger deres fremtræden efter billedet af sig selv.
Det billede, jeg bringer her, er fra en rystende episode med en af de unge fædre, der er narkoman. Han ses her med den kvinde, som han gifter sig med, men hvis sikkerhed han ikke prioriterer højere end sin egen. Det er besynderligt at sådan noget kan bruges som "underholdning", og det er fascinerende, at det samtidig er en del af en (redigeret) virkelighed ....

Handicappedes rettigheder. Retten til at leve et selvstændigt liv

Ja, selvfølgelig skal vi alle, uanset alder og eventuelle handicaps, have et så rigt og selvstændigt liv som muligt. Det manglede bare!
Sagen er dog den, at eftersom disse to grupper har brug for fysisk og økonomisk hjælp fra samfundet, så skal der en MEGET stærk lovgivning til for at beskytte disse rettigheder. Vi ser gang på gang, hvordan vundne rettigheder fratages disse mennesker, når det passer ind i samfundsøkonomien, og det er trist ....

Confusing Our Senior Citizens

I love my computer and use it every day, but I know that many both of my age and even younger find it very, very difficult to use it. That becomes a problem when the the social authorities and others with important messages try to send them information about issues with a bearing on their lives.
Some of these computer freaks with a message may even urge the elderly person to "ask your grandson" or your neighbour, taking for granted that all senior citizen have such persons in their lives.
Think again, you callous or stupid social authorities, and either send you messages on paper by mail or bring all senior citizens an easy-to-go computer.If you chose the last mentioned solution, then also bring someone to teach the recipient to use it ....
  

Symptomforklaring via app

Der er kommet en ny app til forklaring af en patients symptomer. Enhver, der har prøvet det, ved at det kan være endog særdeles svært. Det, der for patienten er soleklart, er ren mystik for lægen, der kan have svært ved at finde hoved eller hale i "fornemmelser", smerter og andet. På denne website er der imidlertid et nyt middel til at bygge bro over kløften mellem læge og patient, men gratis er det nu ikke. Nogle ville dog kunne få gavn af at bruge ideen med et "kort" eller menneskemodel som udgangspunkt for forklaringerne, og det kan man jo selv bygge eller låne fra billeder af legemsdele.

https://aglancesolutions.com/

Symptom contra diagnose

Det er tydeligt, at denne lille hund er MEGET træt af at være ufrivillig deltager i pigens patient-læge-leg. Sådan kan menneskelige patienter også ofte føle, når de møder læge- og hospitalsvæsenet. Når det sker, så føler mange sig, som om de er havnet på en anden planet, hvor ord og sprog har en helt anden betydning end her på jorden.
Patienten møder op med forskellige symptomer, der tit virker overdrevne eller ubegribelige på lægen. Det var ikke det, han/hun lærte under sine studier, men det burde det have været. Symptomer + kommunikation burde være højt prioriteret på et medicin-studium, men det er de ikke, og det får nogle uheldige følger både mht forholdet mellem patient og læge samt chancen for helbredelse.
Lige fra begyndelsen arbejder lægen sig hen imod det, han/hun ser som målet, nemlig diagnosen. Det gør patienten, der møder op med symptomerne, sådan set også, for han/hun ved godt, at diagnosen er vejen til en behandling og dermed måske en helbredelse. Faktisk er det det, begge parter håber på, men det gør ikke samarbejdet nemmere, hvilket er trist. Patienten ender alt for ofte med en tomhedsfølelse, for der kom desværre ingen helbredelse, og der var tydeligvis ingen forståelse for eller viden om hans/hendes symptomer. Dvs. at selv om de måske får en diagnose, så virker den påklistret, ja, som det, jeg i et andet sammenhæng har kaldt en "luk-kæften-på-patienten"-diagnose, og det kan INGEN være tjent med ....