onsdag den 10. juli 2019

Når idoler falder fra en piedestal



Få amerikanere har været så beundrede som Martin Luther King. Han havde en helt speciel helte-status som borgerretsforkæmper, og derfor gjorde det ondt, da hidtil fortrolige FBI-dokumenter beskrev ham som en skiderik. F.eks. beskriver de, hvordan Martin Luther King grinende så til og tilmed kom med anvisninger, da en af hans venner voldtog en kvinde. Nok har der været rygter fremme om Kings utroskab, men voldtægt - eller bare accept af denne forbrydelse - er noget langt værre.



Som borgerrettighedsikon står King som en af de mest betydningsfulde og respekterede skikkelser i amerikansk historie, men disse nye og uventede anklager får spejlbilledet til at krakelere. De får én også til at stille sig selv det spørgsmål, om man på én gang kan være både en forbryder og en verdensberømt moralsk autoritet. Ingen af Kings bedrifter kan undskylde hans (mulige) forsyndelser, men samtidig forsvinder hans bedrifter ikke, fordi de nu er kommet frem i lyset. (Hvis det altså er sandt ....)
Som præst fortolkede King naturligt nok Gud og guddommelig lov samt inddrog religionen i mangt og meget, der i virkeligheden ikke behøvede andet end de almindeligt gældende regler om ret og uret i det menneskelige samfund. Således sagde han få måneder før sin død i en af sine prædikener: "Gud dømmer os ikke på baggrund af enkelte begivenheder eller enkelte fejl, vi har begået, men på den samlede retning i vores liv." Hér er der jo - som i alle prædikener - tale om en tolkning, da ingen jo rent faktisk ved, om der er en Gud, og om han/hun mener det ene eller det andet. Det ligner altså ønsketænkning fra Kings side.


Jeg har altid været betaget af Michael Jackson som kunstner, selv om jeg egentlig ikke er til hans musik. Han havde en utrolig karisma og et markant nærvær på scenen, der så let som ingenting forplanter sig til skærm eller filmlærred. Fordi han var en så stor kunstner er det ekstra ubehageligt at læse om hans mulige pædofili, for hvordan forener man det med hans fantastiske talent? Alle fans ønsker jo at beundre deres idol uden forstyrrende elementer, der ødelægger glansbilledet, men det kan man ikke længere med ham. At anklagerne kan være falske ved man selvfølgelig, men det er forvirrende, at der ikke er nogen entydig klarhed over situationen. Som det er nu, står han som en skurk-helt af de slemme, for pædofili er nu engang lig med børnemishandling, og sådan vil man jo helst ikke se én, man beundrer.

Det er forvirrende, at nogle idoler helt tydeligt ikke er gode og skyldfri. De er sort-hvide, hvor vi ønsker at se dem som enten det ene eller det andet. Endnu mere forvirrende er det, at vi ikke kan afskrive deres bedrifter, "bare" fordi de nu er afsløret som blakkede karakterer. Sådan er det imidlertid også med os andre, for ingen i denne verden er helt skyldfri. Således var nonnen Mother Theresa kendt som et ret ubehageligt menneske. På den ene side god, på den anden side det modsatte, så hvad er sandheden? Tjah, sandheden er nok, at ingen af os er engle ....

http://theconversation.com/j-edgar-hoovers-revenge-information-the-fbi-once-hoped-could-destroy-rev-martin-luther-king-jr-has-been-declassified-118026


Ingen kommentarer:

Send en kommentar