Det er tydeligt, at denne lille hund er MEGET træt af at være ufrivillig deltager i pigens patient-læge-leg. Sådan kan menneskelige patienter også ofte føle, når de møder læge- og hospitalsvæsenet. Når det sker, så føler mange sig, som om de er havnet på en anden planet, hvor ord og sprog har en helt anden betydning end her på jorden.
Patienten møder op med forskellige symptomer, der tit virker overdrevne eller ubegribelige på lægen. Det var ikke det, han/hun lærte under sine studier, men det burde det have været. Symptomer + kommunikation burde være højt prioriteret på et medicin-studium, men det er de ikke, og det får nogle uheldige følger både mht forholdet mellem patient og læge samt chancen for helbredelse.
Lige fra begyndelsen arbejder lægen sig hen imod det, han/hun ser som målet, nemlig diagnosen. Det gør patienten, der møder op med symptomerne, sådan set også, for han/hun ved godt, at diagnosen er vejen til en behandling og dermed måske en helbredelse. Faktisk er det det, begge parter håber på, men det gør ikke samarbejdet nemmere, hvilket er trist. Patienten ender alt for ofte med en tomhedsfølelse, for der kom desværre ingen helbredelse, og der var tydeligvis ingen forståelse for eller viden om hans/hendes symptomer. Dvs. at selv om de måske får en diagnose, så virker den påklistret, ja, som det, jeg i et andet sammenhæng har kaldt en "luk-kæften-på-patienten"-diagnose, og det kan INGEN være tjent med ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar